BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at arbejde med grøn omstilling og evner du at levere resultater gennem partnerskaber? Er du en stærk kommunikatør og klar til at navigere i en kompliceret virkelighed, hvor forskellige bundlinjer skal mødes for at du lykkes? Hvis du samtidig er – eller har ambition om at blive en dygtig leder, så er du et godt bud på vores nye enhedschef med ansvar for grøn omstilling og partnerskaber.
Et lederjob med fokus på nytænkning og udvikling
Du vil som enhedschef have ansvaret for at drive grøn omstilling samt for at udvikle og vedligeholde forskellige partnerskaber, bl.a. Sjællands Udviklingsalliance og Sjællands Klimaalliance. Organisatorisk vil du være en del af afdelingen for Regional Udvikling. I Regional Udvikling tror vi på, at store samfundsforandringer i et moderne netværkssamfund leveres på tværs af organisationer og partnere, når vi tør tænke nyt, opgive nulfejlskultur og acceptere at dele indflydelse og resultater med andre.
Du skal som enhedschef både arbejde med grøn omstilling indadtil i det regionale sundhedsvæsen og udadtil sammen med kommuner og flere andre partnere. Vi lover, at du får masser af muligheder for at sætte ambitiøse dagsordener mens du kæmper for at Sjælland og Øerne bliver et endnu bedre sted for borgerne at bo, leve og arbejde.
Enheden for grøn omstilling og partnerskaber er en udviklings- og forandringsenhed, der sammen med Udvalget for grøn omstilling og Regionsrådet sætter målsætningerne for Region Sjællands forandringen til en mere bæredygtig region.
Netværksledelse og evnen til at skabe forandringer i samspil med andre, mener vi, er en forudsætning for at lykkes. Den ideelle kandidat er derfor resultatfokuseret og samarbejdsorienteret. Samtidig har du blik for og/eller erfaring med at arbejde på tværs af sektorer og systemer.
Du bliver chef og personaleansvarlig for enhedens p.t. 14 dygtige, engagerede og selvkørende medarbejdere. Du får ansvaret for enhedens faglige og strategiske udvikling. Indadtil forventer vi, at du sætter en klar ramme og retning. Udadtil skal du opbygge partnerskaber og ejerskab med bl.a. kommuner, sygehuse og mange andre. Du indgår i ledelsesteamet i Regional Udvikling og refererer til direktøren for Regional Udvikling.
Dine vigtigste opgaver:
-
Daglig ledelse af enhedens medarbejdere, herunder at skabe motivation og arbejdsglæde
-
Strategisk og faglig udvikling i tæt samspil med dine mange interne og eksterne samarbejdspartnere
-
Politisk betjening af Udvalget og Regionsrådet
En engageret leder med høje ambitioner
Du har en lang videregående uddannelse eller relevant efteruddannelse. Det vigtigste er, at du er engageret, har høje ambitioner for dit arbejde og erfaring indenfor et eller flere af enhedens ansvarsområder. Vi lægger desuden vægt på, at du evner at skabe gode relationer til eksterne parter, og at du kommunikerer klart og tydeligt.
Dine vigtigste kompetencer:
-
Du har et højt engagement og stor gennemslagskraft.
-
Du har politisk tæft og er en stærk kommunikatør.
-
Du kender klima- og bæredygtighedsdagsordenerne.
-
Du har erfaring med projektarbejde og med at sikre ekstern finansiering.
-
Du tænker naturligt i helheder.
-
Du trives i en travl og omskiftelig hverdag med mange og skiftende dagsordener.
Hvorfor er denne stilling dit næste lederjob?
Vil du være en del af et udviklende fagligt miljø med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø? Trives du bedst med afvekslende arbejdsopgaver og en udadvendt kontakt til omverden? Og er dit næste karriereskridt et lederjob med gode muligheder for efteruddannelse og personlig udvikling?
Så søg stillingen som enhedschef for grøn omstilling og bæredygtighed i Region Sjælland. Så er du godt på vej til dit næste job, som i øvrigt er placeret i Regionshuset i Sorø midt mellem København og Odense – og midt mellem Kalundborg og Vordingborg.
Du ansættes på fuld tid snarest muligt og senest pr. 1 juni 2024. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i ny løn i Region Sjælland.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte direktør Carsten Krabbe på 6025 5902, hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen.
Ansøgning
Send os en motiveret ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem senest d. 3 april 2024.
Første samtalerunde finder sted i uge 15. Anden samtale forventes at finde sted i uge 16. Der vil eventuelt blive gennemført en testforløb inden anden samtalerunde.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020008