BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sorø Privatskole søger en engageret musiklærer/musikpædagog på 22 timer ugentligt. Du kommer til at stå for musikundervisningen i indskolingen, hvor du skal inspirere og motivere eleverne til at udforske musikkens verden og være med til at forme deres musikalske udvikling.
Kvalifikationer
- Relevant uddannelse inden for musik eller musikpædagogik.
- Erfaring med undervisning og formidling af musik.
- Kendskab til forskellige musikgenrer og instrumenter.
Personlige egenskaber
- Kreativ og entusiastisk.
- God til at skabe et positivt læringsmiljø.
- Samarbejdsorienteret og fleksibel.
Vi tilbyder et job på en velfungerende og udviklingsorienteret skole, der er kendetegnet ved engagerede elever, forældre og kollegaer. Vi er stolte af vores faglige resultater, og vi prioriterer et godt fagligt miljø, der giver muligheder for at udfordre den enkelte.
Du bliver del af et ambitiøst lærerkollegium med gode muligheder for sparring.
Traditioner, kultur og faglighed
Vi er en 3-sporet 10-årig grundskole med ca. 670 elever. SFO fra 0.-3. årgang og klub fra 4.-6. årgang. Vi tilbyder en kombination af linjefag og frivillig undervisning i alt fra musik til science. Vi har moderne faciliteter med interaktive tavler i alle klasse- og faglokaler. Eleverne fra 1.-5. klasse har iPads, hvorefter eleverne medbringer egne computere.
Vi er grundlagt for mere end 135 år siden og er en af de mest fremtrædende skoler i lokalområdet. Vi er stolte af vores traditioner, kultur og faglige niveau.
Ambitiøst læringsfællesskab
Det er skolens vision at sætte rammerne for et trygt, nysgerrigt og ambitiøst læringsfællesskab for elever, medarbejdere og forældre, som er med til at danne grundlag for et stærkt tilhørsforhold til skolen og dens kultur samt understøtte elevernes fremtidige læring og sociale relationer.
Sorø Privatskole er blandt andet certificeret Science og Talent skole af ASTRA, det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, fordi skolen skaber et læringsmiljø, der øger elevernes faglige præstation. Et læringsmiljø hvor de særligt talentfulde elever bliver en naturlig del af skolens virke.
Som den eneste danske grundskole er Sorø Privatskole anerkendt som Deutsches Sprachdiplomschule, ligesom vi er Cambridge International Associate School. Desuden er vi en del af EU’s udvekslingsprogram Erasmus+.
Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2024 eller snarest muligt. Ansøgningsfristen er mandag den 12. august 2024. Motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser sendes til job@sprs.dk.
Vi gør opmærksom på, at når du sender en ansøgning til Sorø Privatskole, herunder eventuelle bilag og billeder, giver du samtidig samtykke til, at oplysningerne må opbevares i tre måneder efter ansøgningsfristens udløb.
Er du interesseret i at besøge skolen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Nanna Øhrgaard på 20 90 41 57 / nkoe@sprs.dk eller viceskoleleder Lene Topshøj, 20 90 41 53 / lt@sprs.dk for yderligere information. Skolen holder ferielukket uge 28 – 31.
Få mere info på skolens hjemmeside www.sprs.dk og vores på facebook-side https://www.facebook.com/soroeprivatskole
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes iht. gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest og udvidet børneattest ved ansættelse på skolen.
Se mere på vores ansøgersite: https://sprs.ofir.com
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=806d501b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Sorø Privatskole, Frederiksvej, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078258