Deltid tandlægestilling i Sorø kommunale tandpleje med fokus på børn og unge

dato

Deltidstidsstilling til Sorø kommunale Tandpleje 12, 5 timer/uge fordelt på torsdag og fredag

Da vores trofaste tandlæge gennem 25 år går på pension, søger vi en tandlæge til vores team. Gerne med erfaring fra Børne- og Unge tandpleje.
Du brænder for fagligheden, er engageret og frisk på at bidrage til både drift og udvikling af vores tandpleje.

Hvem er vi?
Tandplejen ligger centralt i Sorø. Tæt på motorvej (E20) og nem adgang med offentlig transport fra København og Odense.
Vi har 10 klinikrum, administration og callcenter i samme hus. Vi behandler vores ortopatienter, socialtandplejepatienter, specialtandplejepateinter og omsorgspatienter på klinikken.
Vi er en relativt lille kommunal tandpleje med kun 7000 børne- og ungepatienter.
På klinikken er vi 27 ansatte bestående af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og ORTOteam.
Vores tætte samarbejde giver i dagligdagen mulighed for sparring, faglig udvikling og en god opgaveglidning og patientovergang mellem afdelingerne.

Vi er en moderne og velfungerende tandpleje fuldt opdateret på udstyr og behandlinger. Vi har netop installeret CBCTscanner, TRIOSscanner og udfører behandlinger i GA. Vi har en dygtig tandlæge, der varetager kirurgien, så næsten alle behandlinger foretages ’in house’.
Vi har et tæt samarbejde med byens private tandlæger, som giver anledning til faglig sparring og samarbejde om byens patienter.
Vi har gennem vores stærke tilknytning til lokalsamfundet også et stabilt samarbejde med vores patienter og deres forældre.
I tandplejen prioriterer vi den uformelle omgangstone, med plads til grin og glæde. Arbejdsglæden vægtes højt, derfor har vi også en god trivsel.

Dine opgaver vil primært være behandling af vores børne- og ungepatienter.

Løn forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst. Sorø Kommune har en politik om, at alle nyansatte skal forevise straffeattest og børneattest. Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 11. juni 2026.

Samtaler afholdes d. 18. juni 2026 fra kl. 8-12.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Overtandlæge Pernille Mærsk på tlf. 22127800.

Vi glæder os til at møde dig.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommunale Tandpleje, Rådhusvej, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2adcef7d-f601-4b9b-b65c-71fe10da95fa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet