Dedikeret matematiklærer til Frederiksberg Skole, Sorø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du dedikeret matematiklærer, så er det dig, vi søger på Frederiksberg Skole

Vi søger snarest en uddannet matematiklærer til vores overbygning. Vi ønsker os en ny kollega, som er vedvarende nysgerrig på udviklingen af både faget og vores fælles tilgang til at skabe god undervisning. Er du indskolings- eller mellemtrinslærer, så søg alligevel. Med rette profil finder vi gode løsninger for dig sammen med vores lærere.

Vi er en eftertragtet skole for elever, forældre og medarbejdere med fokus på et højt læringsudbytte i et miljø, hvor trivsel prioriteres.

Dine andre undervisningsfag får vi ligeledes i spil.

Som lærer i udskolingen bliver du naturligt en del af både et stærkt årgangsteam og et spændende fagfællesskab med en stor grad af muligheder.

I indeværende skoleår arbejder vi alle med mentalisering for at være rustet til komplekse udfordringer. Vi er optaget af deltagelsesmuligheder, og hvordan vi skaber motiverende læringsmuligheder, så alle kan glæde sig til skoledagen.

Eleverne og dine kollegaer skal kunne mærke, at du er glad for at undervise. Du er i stand til at påtage dig rollen som leder af klasserummet på en varm og nærværende måde. Dine relationelle kompetencer og din vilje til at arbejde teambaseret med dine kollegaer vægtes højt. Du skal trives i dialogen med vores forældre, så de og deres børn føler sig trygge i samarbejdet. Har du også glimt i øjet, lidt humor på kontoen og en god energi, så er vi mere end godt på vej for alt sammen er med til at bane vejen for et højt niveau af såvel læring som trivsel.

Vi er en privilegeret skole med en høj grad af engagerede forældre.

Frederiksberg Skole ligger i det sydlige Sorø tæt på skov og sø. Vi har ca. 700 elever og 60 pædagoger og lærere.
Skolen består af en ny skole fra 2017 (0. – 6.årg.) og en ældre udskolingsafdeling, der ligger i umiddelbar nærhed.
Frederiksberg er en attraktiv bydel, hvor vi oplever udbygning og tilflytning.

Ring gerne for yderligere information, hvis ovenstående har vakt din interesse. Du kan kontakte skolen på 57 87 71 10, skoleleder Britta Thomsen på 24257268 eller viceskoleleder Lis Wendel på 29729515

Ansøgningsfristen er torsdag den 26. oktober. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og endeligt mandag den 30. oktober 2023.
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Smedeparken 1, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917881

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet