Dataanalytiker til Koncern Digitalisering, Region Sjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dataanalytiker til Koncern Digitalisering, Region Sjælland

Hvis du leder efter et støvet skrankepavejob i det offentlige, så er dette job IKKE noget for dig!

Men hvis du har interessen og lysten til at være en del af Region Sjællands nye digitaliseringsenhed, der snart går i luften, og hvor fokus vil være på at skabe løsninger, der hjælper borgere og patienter, ja, så synes vi, at du skal skynde dig at kontakte os.

Data- og analysemedarbejderne fra det nuværende koncernenhed Data og udviklingsstøtte vil fra og med 1. september være en del af Koncern Digitalisering - en ny visionær koncernenhed, hvor du har mulighed for at være med til at sætte retning fra start.

Velkommen til Koncern Digitalisering

Du kan forvente et job, der byder på mere end levering af en udviklingsgraf. Vi udvikler produkter, der kan og vil noget mere. Vi leder efter værdiskabelse og øver os i at formidle denne. Vi tager data seriøst og bestræber os på at gøre en forskel for politikere, ledelser og klinikere og dermed i sidste ende for patienter og borgere.

Hos os kan du ikke regne med at to dage er ens, og du vil møde en afveksling mellem udviklingsprojekter og hurtige afklaringsopgaver. Du vil få mulighed for at fordybe dig og blive specialist, men også for at levere data til brandvarme emner. I processerne vil du opleve kort vej fra eget arbejde til øverste ledelsesniveau, som altid klar til at lytte til dine input.

”Jeg er vild med at der er højt til loftet og plads til nye ideer – det giver mig energi”, fortæller chefkonsulent, Janne

En del af vores og dit kommende arbejde er forankret omkring at omsætte data og viden fra nationale registre og sundhedsplatformen til brugbare analyser og produkter, som blandt andet er ledelsesunderstøttende og kan være med til at sætte retning.

Sammen med os bliver du en del af et fællesskab med mange forskellige profiler, både i faglighed, baggrund, erfaringsprofil og sparring og hvor kompetenceudvikling er et centralt omdrejningspunkt. Vi ser det derfor ikke som en ulempe, hvis du er nyuddannet, men tror på, at diversiteten gør noget godt for fagligheden og arbejdsmiljøet.

”Jeg har arbejdet her siden, jeg var nyuddannet og de forskellige faglige kompetencer gør, at jeg har etableret et solidt fagligt fundament”, fortæller specialkonsulent, Lisette.

Kom og bliv en aktiv aktør i et sundhedsvæsen i forandring

Vi søger en engageret kollega, der har lyst til at være med til at løse de svære og spændende opgaver på sundhedsområdet sammen med os. Vi forestiller os, at du har en dataanalytisk profil med evner for at kommunikere med organisationen, men mest af alt håber vi, du har en uspoleret lyst til at omsætte data til viden!

Kan du også se dig selv i nogle af nedenstående punkter, så hold dig ikke tilbage med at kontakte os, og hvis der er noget, du er i tvivl om, så hører vi meget gerne fra dig:

  • En akademisk uddannelse kunne være relevant, men din erfaring med sundhedsdata samt din energi og drive vejer tungest
  • Har arbejdet med statistisk analyse af data og datatekniske kodesprog i et tidligere job eller på studiet (fx SQL, R, Python, SAS, PowerBI)
  • Har interesse for at arbejde med data fra Sundhedsplatformen eller andre sundhedsdata fx LPR (landspatientregisteret) og DRG
  • Synes at business intelligence-produktionskæden lyder interessant
  • Sætter pris på at opbygge relationer og understøtte samarbejde i en stor organisation

Alt efter erfaring og kompetencer vil du blive ansat som konsulent, specialkonsulent eller chefkonsulent.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer. Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og vi har fokus på at udvikle os og blive bedre, men vi tror på, at de bedste løsninger findes, når der er plads til både job og familielivet. Vi værdsætter derfor både den gode præstation og er en fleksibel arbejdsplads med et stærkt fokus på work-life-balance og derfor er der gode muligheder for hjemmearbejde.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Data- og analysechef Tove Erecius tlf. 2617 9148

Ansøgningsfrist 12. juni 2023

Samtaler forventes afholdt i uge 24.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35043&linkref=14965&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837237

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet