Chefkonsulent til strategisk HR- og arbejdsmiljøindsats i Det Nære Sundhedsvæsen

dato

Vil du arbejde med strategisk HR og arbejdsmiljø i en organisation, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd?

Du får et centralt ansvar for at styrke og videreudvikle HR og arbejdsmiljøindsatser på tværs af organisationen. Her bringes din HR- og arbejdsmiljøfaglige ekspertise i spil i rådgivning, analyse og udvikling – tæt på praksis og i tæt samspil med ledelse og kolleger.

Stillingen rummer både selvstændigt ansvar og tværgående samarbejde samt mulighed for at præge retning, metoder og løsninger i en organisation i bevægelse.

Velkommen til dit team
Det Nære Sundhedsvæsen løser både administrative og kliniske opgaver og beskæftiger ca. 200 medarbejdere. Organisationen arbejder målrettet for at sikre sammenhængende og nære sundhedstilbud med høj kvalitet for borgerne.

Stillingen er forankret i HR-teamet i stabsfunktionen Sekretariat og Økonomi, som understøtter organisationen på tværs af centrale administrative og strategiske opgaver.
HR-teamet spiller en central rolle i samarbejdet med ledelse og MED-organisation bl.a. med skriftlige og mundtlige formidlingsopgaver samt procesledelse for at sikre implementering af beslutninger om et bæredygtigt arbejdsmiljø med kerneopgaven i fokus. Du refererer til teamets daglige leder, men løser opgaver i et bredt samarbejde på tværs af organisationen med bl.a. arbejdsmiljørepræsentanter og chefgruppen.

En organisation i udvikling
Det Nære Sundhedsvæsen står – ligesom resten af regionsområdet – over for en større organisatorisk udvikling. Region Sjælland og Region Hovedstaden fusionerer pr. 1. januar 2027, hvilket vil medføre ændringer i organisering og samarbejdsflader. Regionshuset i Sorø bliver den centrale politisk-administrative geografi.

For dig betyder det, at arbejdsmiljøindsatsen får en vigtig rolle i at understøtte trivsel, kvalitet og sammenhæng i en ny regional kontekst.

Der venter dig mange spændende opgaver
Som chefkonsulent arbejder du med både strategisk udvikling og operationel understøttelse af arbejdsmiljøindsatsen i Det Nære Sundhedsvæsen. Opgaverne spænder bredt og løses i tæt samarbejde med ledelse, MED-organisation og kolleger i HR.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Faglig og strategisk rådgivning om arbejdsmiljø til ledelse og MED-organisation samt understøttelse af forbedrende indsatser
  • Betjening af MED-udvalg, herunder tilrettelæggelse af processer og udarbejdelse af beslutningsoplæg samt sikre udmøntning af beslutninger relateret til arbejdsmiljø
  • Projekt- og procesledelse i forbindelse med APV- og trivselsundersøgelser samt øvrige større indsatser
  • Understøtte organisatoriske HR-opgaver affødt af MED beslutninger, eks. fokus på kompetenceudvikling, tilknytning og andre opgaver relateret til den kommende fusion i Region Østdanmark
  • Analyse og formidling af arbejdsmiljødata til brug for ledelsesbeslutninger
  • Koordinering af tværgående arbejdsmiljøindsatser i samarbejde med relevante aktører

Vores forventninger til dig
Du har solid erfaring med HR og arbejdsmiljø, og arbejder som faglig og strategisk ekspert på området. Dine kompetencer bringes aktivt i spil gennem rådgivning, analyse og udvikling af indsatser, der skaber værdi i praksis. Du kan håndtere komplekse problemstillinger og omsætte dem til løsninger, der bidrager til konkrete forbedringer. Det Nære Sundhedsvæsen ønsker at være en datadrevet organisation, og det forventes derfor, at du formår at løfte data i et metaperspektiv, hvor data omsættes til konkrete indsatsmål og eksekvering.

Arbejdsformen er struktureret og selvstændig, og du trives i samarbejdet med mange interessenter, hvor du evner at repræsentere Det Nære Sundhedsvæsen ift. til interne og eksterne partnere. Du formår at drive projekter og processer med blik for både fremdrift og kvalitet og kommunikerer klart og professionelt – skriftligt såvel som mundtligt. Du evner at træde i karakter som stedfortræder for ledelsen indenfor arbejdsmiljø, hvis behovet opstår. Nysgerrighed, refleksion og en udviklingsorienteret tilgang præger din måde at arbejde på.

  • Strategisk overblik med opmærksomhed på afledte konsekvenser af beslutninger på kort og langt sigte
  • Har en proaktiv, selvstændig og helhedsorienteret tilgang, hvor du tager leveranceansvar for egne opgaver
  • Formår at vurdere problemstillinger på tværs af funktionsområder
  • Erfaring med arbejdsmiljø samt proces- eller projektledelse
  • Gode IT-kompetencer, herunder erfaring med data og analyseværktøjer
  • Relevant videregående uddannelse, gerne på akademisk niveau

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat den. 1. april 2026 – gerne før.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er Regionshuset, Alleen 15. 4180 Sorø.
Der kan også forekomme aktivitet på andre matrikler.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med flekstidsordning.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode parkeringsforhold, kantine- og frugtordning og regelmæssig togdrift til både København og Fyn. Desuden har vi en personaleforening med bl.a. tilknyttet motionsklub.

Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest d. 15. februar 2026.

Vi forventer at afvikle samtaler d.17. februar 2026 i Regionshuset Sorø

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt funktionschef for Sekretariat og Økonomi, Michael Ballegaard, mibal@regionsjaelland.dk

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: nærklinikkerne, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, der danner baggrunden for DNS’ vision:

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3b2cd96a-05f3-4fe5-a3e6-de6ea06aab1a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet