Chefkonsulent til kvalitet og styring på det specialiserede socialområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med kvalitet og styring på et stort og vigtigt velfærdsområde? Og har du lyst til at indgå i et dynamisk tværfagligt samarbejde med kollegaer både i de sociale tilbud og i Region Sjællands administration? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig!

Vi søger en chefkonsulent til kvalitet og styring i Socialafdelingen, der er en administrative enhed i Region Sjælland, hvor 15 medarbejdere beskæftiger sig med driftsledelse, udvikling og politikformulering på det regionale socialområde. Det regionale socialområde består af 13 specialiserede tilbud, der fagligt spænder vidt fra tilbud til børn og voksne inden for handicap, udsatte, socialpsykiatri til sikrede institutioner for børn og unge og én institution for domfældte voksne udviklingshæmmede. Socialafdelingen er en alsidig arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på fælles ejerskab og ansvar i løsningen af vores opgaver.

Hvad byder stillingen på:

Chefkonsulenten arbejder i krydsfeltet mellem økonomi, faglige udvikling og organisation bl.a. inden for områderne:

  • Udvikling af ledelsesinformation, der understøtter ledelsesmæssige beslutninger på både decentralt niveau i de enkelte sociale tilbud og centralt på Socialområdet.
  • Analyse af og udvikling af navnlig arbejdsgange på det økonomisk og administrative område, der understøtter kvalitet i opgaveløsningen.
  • Deltagelse i byggeprojekter på Socialområdet i rollen som formidler mellem de sociale tilbud og regionens centrale byggeorganisation. Rollen har fokus på formidling af Socialområdets funktionskrav, idet den centrale byggeorganisation står for det kontakt til rådgivere mv. og opfølgning på byggesagernes økonomi.
  • Projektledelse og deltagelse i ad hoc projekter med relation til drift og udvikling af Socialområdet.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund; cand scient adm e.lign.
  • har erfaring som projektleder
  • er datastærk og har gode IT-færdigheder
  • er en dygtig kommunikator såvel skriftligt som mundtligt
  • har en struktureret og analytisk tilgang til arbejdsopgaver
  • kan lide at arbejde med en stor kollegial samarbejdsflade
  • kan arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt

Vi tilbyder:

  • et spændende, selvstændigt og afvekslende arbejde
  • en god og attraktiv arbejdsplads i en organisation, der lægger vægt på kvalitet og udvikling og hvor kollegaerne er kompetente og lydhøre, med en uformel omgangstone med plads til humor
  • udviklingsmuligheder både fagligt og personligt

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Samtaler afholdes mandag den 19. juni 2023.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Læs mere om Socialområdet og de 13 socialtilbud på www.regionsjaelland.dk under social

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35042&linkref=12628&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835257

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet