Er du dygtig til at sikre følgeskab og resultater i feltet med høje politiske ambitioner og mange aktører og interessenter? Vil du være med til at udvikle og drive et stort virksomhedsområde i transformation, hvis opdrag er at flytte sundhedsydelserne endnu tættere på den enkelte borgers hverdag og gøre sundhedsvæsenet let tilgængeligt, stabilt og smidigt? Og har du et indgående kendskab til ledelse af både administration og det praksisnære område? Så er det dig, vi gerne hører fra.
Velkommen til dit team
Vicedirektøren bliver en del af den samlede virksomhedsledelse i Det Nære Sundhedsvæsen, der pt. består af en direktør og en konstitueret vicedirektør.
Ledelsen i Det Nære Sundhedsvæsen består udover virksomhedsledelsen af en række funktionschefer, som refererer til henholdsvis direktør- og vicedirektørniveau.
Du vil som vicedirektør få både et administrativt og et praksisrettet ledelsesansvar. Det Nære Sundhedsvæsen har myndighedsforpligtelse for hele praksissektoren med aktuelt 1200 ydernumre og aktører, som bl.a. består af speciallæger, psykologer, nærklinikker, den Regionale Tandpleje, Lægevagten og e-Hospitalet. Videreudvikling af praksisområdet bliver aktuelt blandt dine væsentligste ansvarsområder, herunder også de strategiske og politiske tiltag for området.
Der venter dig
Det Nære Sundhedsvæsen har et årsbudget på 4,4 mia., hvoraf sygesikrings- og medicinudgifter udgør den største andel af udgifterne, og en drift præget af sæsonbetinget arbejde relateret til bl.a. vaccineindsatsen.
Det Nære Sundhedsvæsen står over for en markant transformations- og udviklingsproces, hvor du som vicedirektør skal bidrage aktivt til opgaven med at bringe sundhed tæt på borgeren. Robustgørelsen af virksomhedsledelsen skal sikre kompetencer til at matche alle profiler og niveauer, der samarbejdes med i det samlede virksomhedsområde, øvrige sektorer og regionale virksomhedsområder nu og fremover. Behovet for en stærk virksomhedsledelse aktualiseres yderligere ved regeringens udmeldinger ifm. den kommende sundhedsreform herunder bl.a. den forventede sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det kræver nye strukturer for beslutningsprocesser, for tværgående samarbejde, for involvering og for ledelse tæt på, hvilket vil være centrale fokusområder for dig som administrativ vicedirektør. Desuden er videreudvikling af en kultur med fokus på trivsel, godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed afgørende områder.
Herudover er det afgørende, at du kan tage overordnet ansvar for, at sager er relevant belyst, ligesom relationsskabelse og netværk med et omfattende aktørnetværk er helt centrale elementer. Desuden er det en opgave for dig at være med til at udfordre, lede op ad og videreudvikle Det Nære Sundhedsvæsen som et respekteret og anerkendt virksomhedsområde i direkte forlængelse af de politiske ambitioner.
Vores forventninger til dig
For at lykkes i stillingen skal du være en velfunderet og reflekteret leder, der evner at sætte tydelig retning, skabe følgeskab og være klar i forventningerne til dine samarbejdspartnere, chefer og medarbejderne i Det Nære Sundhedsvæsen. Du er både analytisk og strategiskskarp, og du mestrer de kortsigtede løsninger såvel som det langsigtede perspektiv. Du har mod på at udfordre og lede op ad, og du brænder for at videreudvikle på både praksisområdet samt på forvaltning og administration.
Mere konkret ser vi en profil med:
- Relevant ledelsesuddannelse
- Solid ledelseserfaring fra lederjob på strategisk niveau indenfor en politisk organisation og gerne sundhedspolitiske kontekster
- Du er drevet og motiveret af nærhedsledelse og teamledelse
- Du er visionær med et personligt engagement og formår at kommunikere og lede tydeligt om mål, retning og ramme
- Du har høj grad af faglig viden om opgaverne, der ligger indenfor regionernes område, og du har økonomisk-, juridisk-, forvaltnings- såvel som driftsmæssig indsigt
- Du har solide kompetencer indenfor politisk betjening og formår at navigere på komplekse arenaer med en naturlig autoritet i forhandlingssituationer
- Du er indforstået med høj grad af organisatorisk- såvel som personlig fleksibilitet
- Du arbejder loyalt og ansvarligt med de fælles beslutninger, der er indgået
- Du er opmærksom på involvering af personale og MED i beslutningsprocesser, og du er en rollemodel for et engagerende og motiverende arbejdsmiljø
- Du kan se dig selv i Det Nære Sundhedsvæsens ledelsesværdier, som er ansvarlighed, faglighed, ordentlighed og tillid. Desuden er begreber som psykologisk tryghed og tillidsbaseret samarbejde centrale fokusområder i din ledelsesstil.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vicedirektørstrukturen og virksomhedsområdet er sammenligneligt med virksomhedsområder med lignende struktur, og vicedirektørstillingen aflønnes efter gældende aftaler herfor.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen med primært arbejdssted i Regionshuset i Sorø. Der må forventes arbejdstid på andre matrikler herunder især Næstved.
Vi forventer, at samtaler afholdes den 7. februar.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, der ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør for Det Nære Sundhedsvæsen Trine Holgersen på mail thol@regionsjaelland.dk eller på tlf. 21 16 23 45.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og e-Hospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer. Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler blandt andet i Regionshuset i Sorø og i Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dettemateriale, som danner baggrunden for DNS’ vision:
Strategien 2022 –2025 Region Sjælland – For borgerne
Strukturkommissionens sammenfatning
Det Nære Sundhedsvæsens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7465e4e1-7718-49c1-9a58-33f086d30825