Bliv vagtplanlægger hos Røde Kors Hjemmet og optimer vores drift med overblik og kommunikation

dato

Brænder du for struktur, overblik og god kommunikation?
Har du lyst til at være en nøgleperson i driften og sikre, at vores vagtplaner altid er bemandet optimalt og i overensstemmelse med gældende regler?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye vagtplanlægger.


Vi arbejder med trivsel, nærvær, respekt, glæde og rummelighed for at skabe det gode liv for vores beboere, pårørende, samarbejdspartnere og hinanden.

Vi ønsker os en ny kollega med humoristisk sans, der sammen med os kan arbejde ud fra vores visioner, tanker og værdier, der sammen med to teamledere får en hverdag til at fungere optimalt planmæssigt. Vi er en centerleder og to teamledere til at understøtte ressourcestyringen.

Røde Kors Hjemmet består af 61 plejeboliger hvoraf 6 boliger er til borgere med demens. Derudover har vi 7 boliger for borgere med særlige behov for socialpædagogisk støtte og omsorg, et aktivt dagcenter samt et modtagekøkken.
Du kan læse mere om Røde Kors Hjemmet på vores hjemmeside.

Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Sorø Kommune, som vi har et tæt samarbejde med.

Vi søger en vagtplanlægger på 30 timer pr. uge fra d. 1. marts 2026.
Stillingen kan være på 37 timer, men kan f.eks. sammensættes med ledige timer på en anden institution eller geografi/sted. Timerne kan også være placeret på andre tidspunkter end medarbejderen normalt arbejder.

Dine primære opgaver:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner
  • Sikre, at alle vagtplaner overholder gældende arbejdstidsregler og interne retningslinjer, samt overenskomster (FOA, DSR, SL mv)
  • Erfaring med at planlægge og koordinere akutte vagter ved sygdom, fravær eller andre behov
  • Deltagelse i telefonisk vagtordning i fastlagte perioder
  • Understøtte administrative arbejdsgange og bidrage til løbende optimering af processer
  • Samarbejde på tværs af organisationen og sikre klar og effektiv kommunikation til medarbejdere og ledelse

Vi søger dig, der:
  • Har erfaring med vagtplanlægning eller anden koordinerende rolle – gerne i en driftstung organisation
  • Har økonomisk kompetence ift. ressourcestyring
  • Har en struktureret og detaljeorienteret tilgang
  • Trives med at håndtere både planlagte og akutte opgaver
  • Har stærke kommunikationsevner og formår at skabe tillid og klarhed
  • Er vant til administrative processer og systemer herunder KMD WEB
  • Kan bevare overblikket – også i pressede situation

Vi tilbyder:
  • En central rolle med stor betydning for daglig drift
  • Et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på arbejdsgange
  • En hverdag med både faste rutiner og spændende udfordringer

Ønsker du at høre nærmere om stillingen kan Centerleder Janne Meisner Bremholm-Nielsen kontaktes på tlf. 51 16 59 49 eller mail jmbn@soroe.dk.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående jobbeskrivelse, er du velkommen til at sende os din ansøgning og CV. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist den 22. januar 2026. Samtaler forventes afholdt mandag den 26. januar 2026.
Ønsket opstart 1. marts 2026.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Røde Kors Hjemmet, Kirkevej, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/66008216-7520-4c52-98e7-bce306b0f58f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet