To uddannelseskonsulenter til Regional Udvikling
Vil du være med til at forme fremtidens uddannelsesmuligheder og arbejde tæt på politiske beslutninger?
Uddannelsestemaet i Regional Udvikling søger to uddannelseskonsulenter til 3-årige projektstillinger, der tilsammen kan dække et bredt spænd af opgaver – fra politisk betjening og strategisk udvikling til analyse af data og prognoser. Vi leder ikke efter én, der kan det hele, men to profiler, der supplerer hinanden godt. Som uddannelseskonsulent hos os får du en central rolle i at udvikle og skabe rammerne for unges og voksnes uddannelsesmuligheder – først i Region Sjælland og fra 2027 i den nye Region Østdanmark.
Vi står midt i en spændende tid med store forandringer både organisatorisk og fagligt herunder;
- Fusion mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark fra 1. januar 2027 (med forberedelse i 2026).
- Reformer på uddannelsesområdet herunder EPX – den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse - og ændringer i institutionsstrukturen.
Vi søger derfor to kollegaer, der trives i et foranderligt landskab og har lyst til at bidrage både til fusionsarbejdet og til udviklingen af fremtidens ungdoms- og voksenuddannelser
Om stillingerne og opgaverne
Stillingerne kombinerer reformarbejde med de øvrige opgaver i uddannelsesteamet. Opgaverne fordeles fleksibelt i teamet, så de løses dér, hvor kompetencerne passer bedst. Du kommer til at bidrage til arbejdet med opgaver som:
- Indsamle og analysere og visualisere data til beslutninger om uddannelsesreformer
- Facilitere dialog med politikere, institutioner og interessenter om nyt institutionslandskab.
- Udarbejde beslutningsgrundlag og oplæg til politikere og direktion.
- Beregne kapacitet og fordele elever på ungdomsuddannelser.
- Håndtere myndighedsopgaver inden for FVU, OBU og nye udbud af ungdomsuddannelser.
- Drive projekter om trivsel, grønne kompetencer og gode overgange i uddannelsessystemet
- Koordinere Socialfondsprojekter i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.
- Opbygge relationer og samarbejde med uddannelsesinstitutioner, ministerier og øvrige aktører.
Om dig
Vi søger to kolleger med forskellige styrker, der supplerer hinanden – måske er du stærk til analyse og data, eller måske brænder du for politisk betjening og strategisk udvikling.
Du har:
- En relevant kandidatuddannelse eller tilsvarende.
- Erfaring med politisk betjening, sagsfremstilling og strategisk udvikling.
- Er analytisk og har flair for data, Excel og prognosearbejde.
- Gode formidlingsevner og kan skrive klart og præcist – også til politiske fora.
- Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationer.
- Kan drive sager selvstændigt og følge dem til dørs.
- Har sans for koordinering og trives med mange kontaktflader.
- Erfaring fra kommuner eller regioner er en fordel, men ikke et krav.
Vi forventer ikke, at du kan det hele – det vigtigste er, at du har lyst til at bringe dine styrker i spil og være en del af et team, der hjælper hinanden og løfter i flok.
Derfor skal du vælge os
Vil du tæt på beslutningerne og være med til at forme fremtidens uddannelsesmuligheder? Hos os får du indflydelse, ansvar og en hverdag, hvor dit arbejde gør en forskel – først i Region Sjælland og snart i hele Østdanmark.
Vi ved, at en god arbejdsplads handler om mere end spændende opgaver. Derfor tilbyder vi:
- Fleksibilitet – hjemmearbejde og balance mellem job og privatliv.
- Udvikling – indsigt i politiske processer og mulighed for at dygtiggøre dig.
- Fællesskab – et engageret team, der løfter i flok og fejrer succeserne sammen.
Arbejdssted og organisering
Dit arbejdssted er Regionshuset i Sorø. Der er gode togforbindelser, bl.a. direkte til og fra København H. I forbindelse med etableringen af Region Østdanmark kan der ske organisatoriske ændringer, som kan påvirke den fysiske placering af Team Uddannelse. Du inddrages og informeres i god tid, hvis det bliver aktuelt.
Løn og ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse: 1. februar 2026 (fuld tid) eller snarest muligt. Begge stillinger er 3-årige projektansættelser, der udløber ved udgangen af 2028.
- Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn i Region Sjælland.
Vil du vide mere?
Kontakt udviklingschef Lene Madsen Milner på 24 40 81 99, hvis du har spørgsmål til stillingen. Send gerne en sms – så ringer Lene tilbage snarest muligt.
Ansøgning og proces
Send din motiverede ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem senest d. 10. december 2025 kl. 23.59.
- Første samtaler d. 15. december 2025 i Regionshuset i Sorø.
- Eventuel anden samtale: 16. december 2025.
Vi opfordrer alle kvalificerede – uanset baggrund – til at søge.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ef6aad2d-c057-4f25-8c1d-c60c6d73a67b