Vil du være en del af en fagligt stærk sundhedspleje med fokus på familien, tværfagligt samarbejde og tidlig indsats? Så har vi måske jobbet til dig i én af vores 2 ledige stillinger.
Sorø Kommune, Fagcenter Børn og familier, søger en sundhedsplejerske til en fast stilling på 37 timer pr. 1. april 2026, eller før hvis det er muligt.
Derudover søger vi også en sundhedsplejerske til et vikariat på 37 timer frem til 31. december 2026.
Du vil blive en del af en gruppe på i alt 10 engagerede og fagligt dygtige sundhedsplejersker, hvoraf én fungerer som faglig koordinator. Vi er en del af Center Børn og Familier, som udover sundhedsplejen rummer PPR og SSP, konsulenter, administrative medarbejdere, sagsbehandlere og Familiehus.
Du træder ind i en ny organisatorisk ramme, hvor sundhedsplejen, PPR og SSP er samlet under området Tidlig Indsats og Forebyggelse.
Kerneområderne i Sorø kommunens børnepolitik er sundhedsfremme og forebyggelse - specielt i relation til tidlig indsats og tværfagligt samarbejde. Vi arbejder mentaliserende, tværfagligt og inkluderende under overskriften "Stærke børnefællesskaber".
Vi tilbyder:
- Et arbejde med stort fokus på tværfagligt samarbejde og tidlig indsats, såvel i Fagcenter Børn og Familier, samt i det lokale arbejde i distriktet. Vi vægter at opgaverne løses og udvikles i et fællesskab ude i praksis. Det gælder både internt i sundhedsplejen og sammen med vores tværfaglige kollegaer.
- Et spændende og selvstændigt job med udfordringer i en organisation i løbende udvikling, hvor du kommer til at arbejde med både gravide, spædbørn, småbørn, skolebørn og deres familier.
- Arbejde med ADBB screeningsmetoden og “Forstå din baby”, så hvis du ikke allerede er, vil du blive uddannet i denne metode.
- Et stærkt fokus på høj trivsel og med mulighed for at blive en del af en fagligt og socialt velfungerende sundhedsplejerske gruppe, hvor samarbejde, vidensdeling og fleksibilitet er vigtigt.
- Kollegial sparring og supervision ved ekstern superviser.
- Mulighed for stor fleksibilitet når arbejdsopgaverne tillader det.
Vi søger en uddannet sundhedsplejerske der:
- Kan arbejde selvstændigt, samarbejde tværfagligt og prioritere sine opgaver
- Brænder for at udvikle sit fag og sig selv i samspil med kollegaer
- Trives med både at arbejde alene og i gruppe
- Har en anerkendende tilgang til børn og familier
- Har gode IT-kompetencer og kørekort
- Er åben, fleksibel og bidrager til det gode arbejdsmiljø med godt humør og en positiv indstilling
- Har gyldigt kørekort
Hvem er vi:
Vi er en velfungerende og engageret gruppe af sundhedsplejersker bestående af både erfarne og nyere kollegaer. Tilsammen udgør vi en stærk faglig gruppe, hvor det sociale miljø ligeledes vægter højt.
Vi gør brug af hinandens viden og kompetencer ved sparring med hinanden og vores tværfaglige samarbejdspartnere. Vi mødes ugentligt til personalemøde, hvor vi drøfter forskellige faglige emner, og hvor vi samtidig gør plads til at sikre, at alle i gruppen trives og har det godt. Det er en høj prioritet, at alle bidrager med godt humør, humor og accept af hinandens forskelligheder. Det gode sociale miljø kommer ligeledes til udtryk ved at vi mødes til fælles årlige sociale arrangementer.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med faglig organisation.
Praktiske oplysninger
Sorø Kommune indhenter straffeattest og børneattest.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte faglig koordinator og sundhedsplejerske, Helle Adelskov Larsen, på tlf. 21 40 80 63 eller TR og sundhedsplejerske, Maria Lundbeck Garne, på tlf. 21 70 79 85.
Ansøgningsfrist
14. februar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 23. februar 2026.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhedsplejen, Rådhusvej, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ceca3c8f-9923-4f49-9aa2-f57fa7e073b3