Bliv RPA-udvikler hos Koncern Økonomi i Region Sjælland og skab intelligente automatiseringsløsninger

dato

Elsker du at automatisere forretningsprocesser og gøre opgaveløsningen nemmere for dine kolleger? Vil du være med til at skubbe til grænserne for, hvad teknologien kan gøre for dig og dine kolleger, så læs med her – Vi søger en ekstra RPA-udvikler, der ikke er bleg for at tænke ud af boksen og skabe intelligente og driftssikre automatiseringsløsninger til kollegerne i Koncern Økonomi.

Teknologi-teamet er en del af Regnskab og Finans i Koncern Økonomi. Teamet består i dag af fem medarbejdere, hvor to af medarbejderne arbejder med automatisering af forretningsprocesser i Power Automate. De tre andre medarbejdere varetager en række opgaver i relation til vores økonomisystem Oracle, herunder systemforvaltning, fejlhåndtering, udvikling af rapporter m.m.

Teamets medarbejdere refererer alle til Chefen for Sygehusafregning og Teknologi.

For RPA-udviklerne gælder, at vi arbejder i et opgavefællesskab, så man ikke sidder alene med tingene, men altid har nogen at sparre med. Vi arbejder med at sikre en ensartet og standardiseret kodning, som letter den efterfølgende drift og fejlhåndtering af vores løsninger, og så fokuserer vi på hurtigt at levere færdige løsninger til forretningen gennem en SCRUM-inspireret metode med prioritering af opgaver i 4-ugers sprint. Vi arbejder også med kode-review for at kvalificere hinandens løsninger og sikre overholdelse af governance.

RPA-udviklerne varetager på skift den løbende drift og overvågning af vores løsninger en uge ad gangen. Vi har ca. 70 robotter i drift – De er forskellige i kompleksitet og volumen.

Vi er begyndt at arbejde lidt med AI, så det er vigtigt, at du også er nysgerrig på dette område og vil arbejde med at afdække de muligheder, som brugen af AI alene eller sammen med RPA kan give os.

Dine arbejdsopgaver kunne blandt andet være, at:

  • Udvikle og konfigurere nye softwarerobotter til vores kolleger i Koncern Økonomi
  • Udarbejde dokumentation og test af udviklede løsninger
  • Deltage i den daglige drift og overvågning af eksisterende robotter
  • Vedligeholde eksisterende robotter og sikre opdatering til nyeste kodestandarder
  • Analysere eksisterende processer og identificere automatiseringsmuligheder sammen med forretningens proceskonsulenter
  • Bidrage til konstruktiv og løsningsorienteret kodereview
  • Ad hoc-opgaver

For at komme i betragtning til stillingen, må din erfaring og baggrund gerne matche følgende:

  • Du har erfaring med Power Automate som RPA-værktøj, alternativt UiPath, Automation Anywhere, Blue Prism eller lignende
  • Du har erfaring med programmering/scripting fx C#, Python, VBA
  • Det er et plus, hvis du også har erfaring med SQL og databaser
  • Du er begyndt at bruge AI, fx ChatGPT, Copilot eller lignende i arbejdet og/eller privat
  • Du arbejder struktureret og er vant til at overholde aftalte kodestandarder m.m.
  • Du er god til at se muligheder og tænke ”som en robot”, så vi kan sætte strøm til de mere komplicerede opgaver

Dine kommende kolleger forventer af dig, at:

  • Du er nysgerrig og holder dig opdateret med det nyeste inden for RPA, AI og automatisering generelt
  • Du er en god kollega, og du vil bidrage til et højt niveau af psykologisk tryghed i teamet og i afdelingen, så vi sammen skaber den bedst mulige trivsel for alle på kontoret og i det hele taget
  • Du vil være en aktiv sparringspartner og bidrage til fælles læring
  • Du er lærenem og trives med at sætte dig ind i og forstå nye opgaver og processer

Vi kan samtidigt tilbyde dig:

  • At blive en del af et engageret og samarbejdsorienteret team
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og respekt for hinandens forskellighed
  • Et spændende fagligt miljø med ambitioner om at være frontløbere inden for automatisering og digitale løsninger
  • Mulighed for fleksibel planlægning af arbejdstiden, med plads til at forene arbejdsliv og privatliv
  • En arbejdsplads, hvor der lægges vægt på faglig udvikling, stabilitet og muligheden for at gøre en forskel

Praktisk information

Når vi læser din ansøgning, vil vi vurdere dig på, hvor godt du kan beskrive din erfaring og dine kompetencer i forhold til den ledige stilling og de beskrevne opgaver. Fortæl os, hvorfor din baggrund passer til stillingen hos os, og hvordan du kan bruge dine kompetencer til at løse vores opgaver. Skriv gerne lidt om de løsninger, du har udviklet i dit nuværende arbejde eller i tidligere stillinger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Sygehusafregning og Teknologi, Lars Weber Strate på mobil 20 16 05 78 (hverdage mellem 14 og 16) eller på mail larsst@regionsjaelland.dk.

Ansøgere til stillingen bedes fremsende ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at klikke på knappen ”søg jobbet” senest søndag d. 24. august 2025.

Stillingen er en fuldtidsstilling og vil blive aflønnet efter reglerne om Ny løn iht. gældende overenskomst. Tjenestested er Region Sjælland, Alléen 15, 4150 Sorø. Region Sjælland har vedtaget en ny personalepolitik, som i større omfang giver mulighed for hjemmearbejde, hvis dette er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Forventet tiltræden er senest den 1. november 2025, gerne før.

Samtaler forventes afholdt mandag den 8. september 2025.

Om Koncern Økonomi

Koncern Økonomi varetager Region Sjællands centrale opgaver som økonomisk styring, økonomiske analyser, budgetlægning, ERP, bogholderi, betalinger og meget mere. Koncern Økonomi består af fire enheder, Budget, Sundhedsøkonomi, Indkøb og Regnskab og Finans, hvor den ledige stilling er placeret.

Koncern Økonomi arbejder ud fra tre centrale roller; myndighed, serviceleverandør og forretningspartner. Det er Koncern Økonomis ambition at levere og udvikle ydelser af høj faglig kvalitet, såvel som at sætte og formidle regler på områderne for organisationen. Der er ca. 130 medarbejdere i Koncern Økonomi.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1ae50803-044a-4622-b514-d1462b3ebbdd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet