Bliv personlig assistent i Det Nære Sundhedsvæsens topledelse og vær med til at forme fremtidens sundhedspolitik i en fusionerende organisation

dato

Har du tidligere betjent topledelse i en politisk styret organisation? Trives du med at være tæt på beslutninger og agere som direktørernes sparringspartner?

De kommende år bringer en række spændende og udfordrende opgaver, hvor vi både skal gennemføre Sundhedsreformen og samtidig navigere i en fusion. Disse opgaver stiller høje krav til overblik, stærke kommunikationsevner og effektiv koordinering.

I rollen som PA vil du være en afgørende støtte for virksomhedsledelsen, hvor du bliver en del af en dynamisk hverdag, hvor faglige udfordringer, nytænkning og en positiv tilgang går hånd i hånd. Din indsats vil være med til at sikre en proaktiv planlægning, struktur og sammenhæng i en tid præget af forandring og udvikling. For at trives i stillingen er det vigtigt, at du motiveres af:

  • At arbejde i spændet mellem ledelse, politik og faglighed
  • At assistere med at få tilrettelagt en offensiv ambitiøs praksis omkring ledelse
  • At finde løsningerne i en uforudsigelig hverdag, hvor svarene ikke altid er foran dig
  • En kombination af strategiske opgaver på ”den store klinge” og almindelige driftsopgaver
  • At være sparringspartner for virksomhedsledelsen og agere som ambassadør for denne

Du får en central rolle i møderne omkring virksomhedsledelsen og den øvrige ledergruppe, hvor du skal sikre relevante dagsordner og agere bindeled til resten af organisationen.

Velkommen til dit team

Du bliver en del af et team med 3 øvrige dedikerede kollegaer med høj faglighed. Vi værdsætter gode drøftelser med plads til selvstændighed, og vi deler viden gennem sparring. Vi er en del af et virksomhedsområde, som vægter fremmøde og arbejdsfællesskab højt.

Der venter dig mange spændende opgaver

  • Sikre flow i alle store dagsordner i organisationen og understøtte implementering af beslutninger
  • Sikre interessevaretagelse, række ud til eksterne samarbejdspartnere og være ambassadør for organisationen
  • Arbejde og agere tæt på topledelsen, samt sikre dialogen med relevante i organisationen
  • Koordinere opgaver og bestillinger for direktøren, både i og udenfor organisationen. Du skal være et vigtigt bindeled til resten af organisationen
  • Understøtte mailhåndtering, sikre svar på relevante henvendelser og sørge for kalenderstyring
  • Sikre forberedelsesmateriale til møder, konferencer mv. Her skal du selvstændigt udarbejde sagsmateriale samt delegere til interessenter, så rette indhold og resultat opnås.
  • Udvikling af arbejdsgange omkring direktøren og vicedirektøren i øvrigt.

Yderligere skal du understøtte møderne i virksomhedsledelsen og ledergruppe, hvor du vil få hovedansvaret for dagsordensproduktionen og opfølgningen på møderne. Det betyder bl.a., at du skal koordinere, hvilke sager der skal på møderne, du skal samle og udsende dagsordener og du skal deltage som referent på møderne. Efter møderne skal du sikre iværksættelse af bestillinger, samt sikre formidling af beslutning og retning til den øvrige organisation.

Vores forventninger til dig

  • Du har en relevant akademisk uddannelse og solid erfaring med betjening af ledelse i en politisk styret organisation
  • Du er helhedsorienteret med et strategisk overblik og et tværfagligt og tværorganisatorisk sigte
  • Du er en skarp analytiker, dygtig til at udarbejde og kvalificere sagsmateriale og til at sikre slutprodukter
  • Du er fleksibel og tilrettelægger dit arbejde efter organisationens behov
  • Du er struktureret og systematisk i din tilgang til opgaveløsning og kan jonglere og prioritere imellem service-, myndigheds- og driftsopgaver
  • Du trives med en hverdag, der indeholder en kombination af strategiske opgaver på ”den store klinge” og almindelige driftsopgaver
  • Du kan bevare overblikket, når der er mange opgaver, korte frister eller krævende udfordringer
  • Du motiveres af en tempofyldt, dynamisk og varieret hverdag med kort vej fra intention til handling
  • Du er en dygtig relationsskaber og vægter samarbejde og fælles ansvarlighed for opgaveløsning højt

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat pr. 1. april 2025.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø. Der må forventes aktiviteter på andre matrikler samt uden for normal arbejdstid.

Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 1. februar 2025.

Vi forventer, at 1. samtale afvikles som en kort virtuel screening den 5. februar 2025 og 2. samtale afvikles som fysisk samtale den 19. februar 2025.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne sekretariatschef Dorthe Fischer dml@regionsjaelland, hvorefter du vil blive ringet op

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:

Derudover kan du også se mere her:

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4a0bf352-0951-4adb-8e9a-a1b9f34b87c6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet