Bliv pædagog i et nyt DGI-certificeret børnehus med vejlederansvar og fokus på bevægelse og leg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være pædagog og pædagog med vejlederfunktion i vores helt spritnye Børnehus Tumlehøjen, hvor bevægelse, glæde og leg spiller en helt central rolle? Så har vi en spændende stilling, hvor du virkelig får mulighed for at udfolde din faglighed med skønne kolleger.

Om vores børnehus
Børnehuset Tumlehøjen er normeret til 75 børn, fordelt i en vuggestue med to stuer og en børnehave fordelt på 3 stuer.
Vi ligger oppe ved siden af Holbergskolen med kort afstand til boldbaner, butikstorv, bibliotek, og busstoppested.

I Børnehuset Tumlehøjen er vi DGI-certificeret. Det betyder, at bevægelse, leg og idræt er en integreret del af hverdagen og skaber et solidt fundament for læring og trivsel. I praksis arbejder vi for at skabe velstimulerede sanser, bevægelsesglæde, leg, plads til at være sig selv, tryghed og fællesskab.

Vi er optaget af at blive klogere på børns læring og udvikle læringsmiljøer, der understøtter, at alle børn får mange forskellige oplevelser, både som tilskuere og aktive.

Vi er meget forskellige, men betragter det som en styrke og bruger det i høj grad til samarbejde på tværs i huset.

Din rolle som pædagog hos os
Som pædagog er du ansvarlig for at udføre sprogvurderinger, lave beskrivelser af børnenes udvikling, arbejde med den styrkede læreplan og evaluere den. Går forrest i legen og være en del af denne sammen med børnene. Vi forventer, at du med din faglighed er med til at styrke barnets udvikling, læring og dannelse.

Til dig som søger, vi vil se frem til at møde dig og vi vil glæde os til at byde dig, dine erfaringer og kompetencer velkomne. Vi er et team som hver dag arbejder engageret med relations-dannelser og selvfølgelig drager vi vores viden om bevægelse og sanser ind i vores pædagogiske praksis. Vi glæder os til at du med dine kompetencer, ambitioner, faglighed og refleksioner, vil sætte dig selv i spil og sammen med dine kollegaer vil løfte denne opgave, kan arbejde struktureret og understøtte den pædagogiske faglige ramme i huset og sidste men ikke mindst, Vi er så heldige at have pædagogstuderende hvert halve år, så vi har brug for at vores nye pædagog er vejleder eller har lyst til at uddanne sig til vejleder for pædagogstuderende på 2. og 3. år

Du er en pædagog som:

  • Er vejleder eller har lyst til at uddanne sig til vejleder for pædagogstuderende på 2. og 3. år
  • Kan arbejde selvstændigt, kan være visionær og gå forrest i udviklingstiltag
  • Er nysgerrig og har lyst til at udvikle sin faglighed
  • Er en holdspiller med gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
  • Kan holde fokus på det, der er vigtigt i en hverdag, hvor du bliver mødt med forskelligartede indtryk og forventninger fra flere kanter
  • Kan arbejde struktureret og understøtte den pædagogiske faglige ramme i huset
  • Har mod på at bidrage til kollegers udvikling ved at give feedback og sparring på udfordrende situationer
  • Møder børn, forældre og kollegaer med et smil

Vi kan tilbyde
  • Høj grad af medbestemmelse og ledelse tæt på
  • Høj faglighed, sparring i fagområdet og gode muligheder for udvikling
  • Dygtige og imødekommende kollegaer, som brænder for at skabe de bedste rammer for Troldehavens børn
  • Et godt og tæt forældresamarbejde
  • Et godt udviklingsmiljø for børnene
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs af stuerne
  • Et stærkt hold af erfarne pædagoger og medhjælpere, som alle er omstillingsparate og udviklingsorienterede
  • En arbejdsplads, hvor du kan være dig selv, og hvor du kan regne med at kollegerne har din ryg
  • En arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og også kan have det hylende morsomt
Det er vigtigt for os, at du kan arbejde både i vuggestue, børnehave og vores før-skolegruppe. Vi forventer også, at du er fleksibel i arbejdstiden, og både kan åbne og lukke, da vi dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.
Børnehuset Tumlehøjens åbningstider er: mandag-torsdag: kl. 6.15-16.30, og
fredag: kl. 6.15-16.00

Derudover kommer du til at arbejde efter Sorø Kommunes pædagogiske pejlemærker- se link:https://inklusion.soroe.dk/indsatser/de-paedagogiske-pejlemaerker

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Kupiec på telefon 29 45 36 84. Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at ringe og aftale tid til en rundvisning, inden ansøgningen sendes afsted.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Om ansættelsesprocessen
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og ny løn.
Ansøgningsfrist den 22/10-24.
Invitationer til samtale vil blive udsendt til valgte kandidater den 23/10-24
Samtaler forventes afholdt den 28/10-24
Ansættelse1/12-24, eller snarest derefter.
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125785

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet