Bliv pædagog i børnehavestuen Mælkebøtten og skab magi og eventyr for de yngste børn

dato

Pædagog søges til børnehavestuen Mælkebøtten i Grønnegården på 37 timer.

Brænder du for arbejdet med de yngste børnehavebørn, og har du lyst til at være en betydningsfuld voksen, der skaber trygge rammer, magi i hverdagen og eventyr i naturen?
Så er det måske dig, vi søger til Mælkebøtten i Grønnegården.

Om Mælkebøtten og Grønnegården

Mælkebøtten er en børnehavestue for børn i alderen 3–4 år i den integrerede institution Grønnegården i Sorø. Grønnegården består af 5 vuggestuestuer samt 5 børnehavestuer. Vi har et tæt samarbejde med distriktsskolen samt lokalområdet og opsøger de muligheder som byen tilbyder.

I Grønnegården har vi Grønne Spirer-flaget inkl. verdensmålene og natur, udeliv og bæredygtighed er en naturlig del af vores hverdag. Vi passer på naturen hver dag og giver børnene tidlige erfaringer med at være nysgerrige, undersøgende og omsorgsfulde over for deres omgivelser -både ude og inde.

På Mælkebøtten er vi et engageret og fagligt stærkt team, der arbejder bevidst med at skabe gode, overskuelige og trygge rammer for børnene.
Vi vægter nærvær, omsorg, humor og fællesskab højt – og vi tror på, at læring og trivsel opstår, når børn mødes af voksne, der er autentiske, legende og tydelige.

Vi bruger nærområdet aktivt og tager ofte på små og store eventyr, hvor børnenes nysgerrighed, fantasi og sanser kommer i spil.

Grønnegårdens pædagogiske afsæt

Vi arbejder ud fra Den styrkede pædagogiske læreplan, hvor legen er grundlæggende, og hvor vi har fokus på børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Relationer, børneperspektivet og det inkluderende fællesskab er centrale omdrejningspunkter i vores praksis.

Samtidig tager vi afsæt i Sorø Kommunes pejlemærker, hvor fællesskab, kvalitet, nysgerrighed og et stærkt samarbejde med forældre og kolleger er vigtige værdier i hverdagen.

Vi søger en pædagog, som:

  • Er uddannet pædagog
  • Har lyst til at arbejde med 3–4-årige børn
  • Er nærværende, omsorgsfuld og relationsstærk
  • Arbejder fagligt reflekteret og kan omsætte læreplanen til praksis
  • Ser naturen som en værdifuld læringsarena
  • Bidrager med humor, engagement og positiv energi
  • Tør være en “superhelt” – på sin helt egen måde

Vi tilbyder:
  • En velfungerende børnehavestue med engagerede kolleger
  • En hverdag med plads til faglighed, kreativitet og leg
  • Mulighed for at præge det pædagogiske arbejde bl.a gennem pædagogmøder hver 14. dag samt et kollegialt fokus på feedback og kulturudvikling.
  • Et godt samarbejde i hele Grønnegården
  • En ledelse der er nærværende og bakker op om medarbejdernes faglighed.

Praktisk information:

Stillingen er fuldtid 37 timer og ønskes besat 1. marts 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 13. februar. Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler i uge 9.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Janne Lindegaard på telefon 29 61 32 01

Vi glæder os til at høre fra dig.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Grønnegården, Skælskørvej, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/90ce5c48-423c-4979-9b33-7f3d8078b285

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet