BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
Høj service er nøgleordet for os, og vi søger en kollega, der kan levere netop dette til borgerne, ledelsen og kollegaerne.
Er du mester i at organisere, koordinere og prioritere, og er du i stand til at opretholde effektivitet på trods af uforudsete udfordringer, så er stillingen som konsulent måske noget for dig.
Velkommen til dit team
I Sekretariat og Digitalisering i Det Nære Sundhedsvæsen er der to ledere og cirka 50 medarbejdere, som varetager administrative opgaver inden for service og administration, ledelsesbetjening og -udvikling, arbejdsmiljø og HR, lægevagtssekretariat, vagtplanlægning, logistik og bygninger, digital understøttelse og digital kommunikation.
Denne stilling vil høre til vores team for Service og administration og refererer til sekretariatschefen. Vi er knudepunktet i Det Nære Sundhedsvæsen og sætter en ære i at servicere borgerne, ledelsen og medarbejderne på tværs - uanset om det er på det kliniske eller administrative område, eller om behovet er i Sorø, Næstved eller en af vores andre lokationer.
Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, spiller hinanden gode og løfter i flok. Din kommende kollega Charlotte Fonzerra fortæller: ”Vi har en stærk samarbejdskultur med åben kommunikation. Vi arbejder mod klare mål med en entusiasme, som støttes af vores leder. Anerkendelse af succeser og fokus på trivsel er med til at skabe en positiv og motiverende arbejdsplads, som jeg trives godt i.”
Der venter dig mange spændende opgaver
Vi har en meget bred og utrolig spændende opgaveportefølje, og du vil være en vigtig medarbejder i den daglige drift. Du skal kunne trives i en funktion med temposkift og mange delegerende krav, der alle skal imødekommes til rette tid og kvalitet. Du motiveres af løbende ad hoc-opgaver og evner at træde til, når der opstår behov for det.
Eksempler på nogle af de opgaver, du kan møde afhængig af hvilken funktion, du træder ind i:
- Mundtlig såvel som skriftlig betjening af borgere
- Journalisering af indgående og udgående henvendelser
- Udførelse af bestillinger - noget er ligetil, andet har mere analytisk karakter.
- Support på it-udstyr hos dine kollegaer (opsætning, fejlsøgning m.v.)
- Praktiske opgaver relateret til ansættelser og fratrædelser (eks. opsætning af arbejdsplads og udarbejdelse af introduktionsprogram)
- Udarbejde vejledninger og opdatere eksisterende
- Betjene andre områder med drift og udvikling i f.eks. lægevagtsekretariatet og praksisområdet
Dette er kun nogle af de opgaver, du vil blive en del af, og opgaverne kan ændre sig over tid afhængig af organisationens udvikling.
I sekretariatet understøtter vi andre funktionsområder med sekretariatsbistand, alt fra planlægning af arrangementer og konferencer til helt konkrete opgaver, der udføres i tæt dialog og samspil med akademiske/kliniske kollegaer bredt i organisationen.
Du vil i samarbejde med din mentor og dine nærmeste kollegaer få en grundig introduktion til opgaverne. Derudover kan du altid sparre med de faglige koordinatorer, når behovet opstår.
Vores forventninger til dig
Vi søger en engageret og kompetent medarbejder, der kan bidrage til vores team med både personlige og erfaringsbaserede styrker. Her er, hvad vi forventer:
Du er selvstændig, ansvarsbevidst, initiativrig og proaktiv. Du er omstillingsparat og klar på nye opgaver løbende. Du brænder for at tilegne dig ny viden løbende og deler gerne din viden med andre samt værdsætter konstruktiv feedback. Du er kendt for at være serviceminded og fleksibel i opgaveløsning med gode samarbejdsevner. Du drives af at hjælpe kollegaer på tværs og løse opgaver i fællesskab, for eksempel ved at påtage dig andre opgaver i spidsbelastninger. Du er energisk og positiv af natur samt bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Du har pædagogisk tæft og kan understøtte kompetenceudviklingsindsatsen i teamet, blandt andet ved sidemandsoplæring. Din arbejdskapacitet og fleksibilitet i opgaveløsningen er høj.
Du stortrives i et arbejde med højt tempo og mange forskellige opgaver. Du kan planlægge din egen hverdag og er i stand til at prioritere og følge op på arbejdsopgaver. Du kan lide at arbejde i et team, hvor mange afbrydelser er en del af din hverdag. Du motiveres af at lave understøttende sekretariatsopgaver og finder faglig stolthed herved.
Derudover forventer vi, at:
- du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration eller en anden relevant uddannelse
- det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har relevant erhvervserfaring fra en lignende stilling
- du er stærk og kompetent i skriftlig og mundtlig kommunikation
- du har gode IT-færdigheder, evner at tilegne dig ny IT-viden og kan dele denne med dine kollegaer.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flekstidsordning/vagtrul og ønskes besat pr. 1. november eller snarest derefter.
Arbejdstiden er primært mellem 8.00-16.00, men da du bliver en del af en 24/7-driftsorganisation, må du forvente, at der kan være behov for din assistance i ydertidspunkter efter behov.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og dit primære arbejdssted vil være Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø. Fra Sekretariatet servicerer vi også eHospitalet i Næstved, Ringstedgade 37, 4700 Næstved, hvor du kan forvente at skulle arbejde mindst en dag om ugen. Derudover kan der forekomme aktivitet på andre matrikler.
Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 6. oktober 2024.
Vi forventer, at første samtalerunde afvikles 11. oktober 2024 (virtuel screening)
Anden samtalerunde forventes afviklet den 22. oktober 2024 (fysisk fremmøde)
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne faglig koordinator Britta Nielsen på brn@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.
Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:
Derudover kan du også se mere her:
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114824