Friplejehjemmet Magdalene Marie i Sorø søger ny køkkenmedarbejder til produktionskøkken. Plejehjemmet har været i drift siden august 2023, og er nybygget.
Der er et nyt veletableret køkken, med alt relevant produktionsudstyr, til produktion af mad til mange. Vi producerer ca. 80 dagsportioner.
Der bor 64 beboere på Magdalene, og der arbejder ca. 50 medarbejdere, hvor der dagligt er et fremmøde på ca. 30 medarbejdere i døgnet.
Der produceres mad til både beboere og personale.
Magdalene Marie har været igennem en større omstrukturering, som har haft det formål at ramme den bedst mulige fødevareproduktion med den højeste kvalitet for de brugere vi servicerer.
Vi går op i mærkedage, fødselsdage og højtider, og vi arbejder kontinuerligt på at skabe og vedligeholde tårnhøj kundetilfredshed, med brugerinddragelse og dialog med både beboere, pårørende og personale.
Vi møder forskudt af hinanden. Morgenvagten møder kl. 7 og står for produktion af morgenmåltidet, som indbefatter bagning af hjemmelavede boller, hjemmelavet øllebrød m.m. Og opstarter produktion af smørrebrød og tilbehør til frokost. Senvagten som møder kl. 10 til 18, producerer den varme mad, så den er klar når den skal serveres til aften for beboerne.
De øvrige opgaver deles vi om, der er produktion af biretter, kagebagning og rengøring m.m.
Kunne du se dig selv sammen med Stefan om madproduktion, der skabes med kærlighed til maden og beboerne?
Trives du med et højt arbejdstempo, og har du lyst til en arbejdsdag med et drive.
Har du let til smil og vil gerne i kontakt med de brugere du producerer for?
Er du Kogekone, Kok, Køkkenleder, Ernæringsassistent eller har anden relevant erfaring i produktionsmad til mange?
Så tøv ikke med at kontakte Køkkenchef Stefan Weis:
Mail: stew@mariehjem.dk
Telefon: 31769055 eller 24270595
Stefan afholder løbende samtaler, og ansætter når passende kandidat er fundet.
Så søg nu, vent ikke.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
S/I Magdalene Mariehjemmet, Speltvænget, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141275