Bliv en del af Supercenteret Sorø Borgerskole - Søges: Specialpædagoger med logopæd eller IKT vejleder funktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Supercenteret Sorø Borgerskole søger specialpædagoger med logopæd eller IKT vejleder funktion. 

Er du struktureret og tydelig på den varmeste måde, og kan du dele ud af dig selv, så eleverne kan mærke og forstå dig. Så er du måske en af vores nye kollegaer, der vil være med til at give vores elever en god skoledag. 

Vi søger to nye pædagoger til Supercenteret Sorø Borgerskole. Stillingerne kan være både hos vores yngste og ældste grupper. Fælles for stillingerne er, at du vil indgå i et til to faste teams og deltage i fælles aktiviteter på tværs af supercenteret og det forventes, at du har en stærk og tryg relationskompetence og kan designe en hverdag med nye ideer og genkendelige rammer. 

I yngstegruppen har vi flere elever med sproglige vanskeligheder eller helt uden sprog. Der arbejdes med understøttende kommunikation som udvikles løbende. Vi anvender TTT, GRID og visuel understøttelse.  Mens der hos de ældste er fokus på praktikker og besøg ud af huset ligesom for alles vedkommende med egne færdigheder og øget selvstændighed.  
 
Om Supercenteret 
I Supercenteret er der ca. 50 elever, samt en samlet personalegruppe med både lærere og pædagoger. Supercenteret på Sorø Borgerskole er Sorø Kommunes specialskoletilbud for børn og unge med komplekse indlæringsvanskeligheder. Eleverne er inddelt efter både alder, funktionsniveau og læringsbehov  i 9-10 grupper. Vores grupper kan variere i størrelse og rummer pt mellem 3-11 elever. Vi har elever fra 0. - 10. klassetrin, og samarbejder bl.a. med talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, samt PPR. Vi har ligeledes varmtvandstræning på skemaet. 
Vi ligger på en almen 2 sporet folkeskole, og de fleste klasser i Supercenteret ligger på den samme gang, men vi har også et udskolingshus, hvor en del af de ældste elever går. Undervisningen i supercenteret foregår klassevis med mulighed for holddeling klasserne imellem, ligesom vi prioriterer at arbejde på tværs af klasserne i fælles fag som idræt og frikvarterer. Det gør vi bl.a. for at fremme og udvide elevernes og de voksnes relations muligheder.  
I forbindelse med supercenteret har vi forskellige SFO/klub tilbud, hvilket du også vil blive en del af, primær arbejdstid er i skoledelen. Arbejdet tilrettelægges mellem 7-17, fordelt på 30 børnetimer og 10 timer til møder og forberedelse. 
 
Forventninger 
Pædagogisk forventer vi, at vores nye kollegaer har erfaring fra specialskolen eller behandlingsområdet. Du kan bevare roen, når eleverne ikke kan og kan omsætte tanker og ideer til handling og samtidig beskrive, det du gør - både i dialog og skriftligt.  
Er du uddannet IKT vejleder eller logopæd, vil det være et særligt plus. Det kan også være du har en mere praktisk/håndværksmæssig baggrund som nu anvendes i dit pædagogiske virke eller er optaget sanseintegration. 
Som logopæd arbejdes der med sprog- og udtalevanskeligheder i samarbejde med teamet. Der skal udvikles materiale til hver enkelt elev og planer til brug for teamet. Skriftlig skal der dokumenteres for hver enkelt elev, ligesom der arbejdes med mål/handleplaner. Det vil være en fordel at kende til GRID3 og andre digitale værktøjer. 
Som IKT vejleder forventes det, at du er med i udviklingen af vores visuelle udtryk og brug af kommunikationsværktøjer. Du skal kende til implementering og den daglige praktiske brug brug af værktøjerne. 
 
Herudover ønsker vi, at vores kommende pædagoger: 

  • har lyst til at arbejde med børn og unge i udfordrede positioner. 
  • Har en positiv tilgang og er bevidst om dine styrker - faglige og personlige. 
  • er tålmodig og imødekommende, samt har flair for forældresamarbejdet. 
  • samarbejdsorienteret - “handlinger udvikler vi i fællesskab” 
  • struktureret og systematisk i din klasseledelse 
  • tydelig og anerkendende tilgang 
  • har en pædagogisk rygsæk, der giver dig flere muligheder i hverdagen samt et kendskab til brugen af boardmaker, low arousal, TTT, social story og evt. KRAP og Mentalisering. 
I Supercenteret kan vi tilbyde: 
  • En mulighed for at gøre en forskel for en masse skønne elever. 
  • En specialskole i udvikling med fokus på fællesskaber og hvor din personlige indflydelse gøres gældende. 
  • Et undervisningsmiljø med det enkelte barn i centrum ud fra et helhedssyn. 
  • Tæt teamsamarbejde og kollegiale fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden. 
  • En arbejdsplads med plads til frihed under ansvar, mulighed for 6 timers hjemme arbejde, samt høj grad af medbestemmelse. 
  • Tæt forældresamarbejde 
  • Egne familievejledere samt et bredt tværfagligt sparringsrum, samarbejde og supervision. 
 
Vores pædagogiske grundlag er beskrevet via 10 pejlemærker, som kan ses via: https://inklusion.soroe.dk/indsatser/de-paedagogiske-pejlemaerker 
Filmen om Sorø Borgerskole: https://vimeo.com/764931328/e1b478accc 
 
Stillingerne er på 37 timer med løn efter gældende overenskomst og med start 1.august.  Der indhentes børne- og straffeattest. Ansættelsen vil dække både SFO og skoletid, samt ferier.  
Sorø Kommune er røgfri arbejdsplads. 
 
For yderligere oplysninger kontakt Supercenterets afdelingsleder Michael Holm tlf. 29473964 eller Skoleleder Malene Härstedt tlf. 61144401 
 
Ansøgningsfristen er den 24. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 26. eller 27. juni om eftermiddagen. 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Alleen 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066748

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet