Bliv en del af Region Sjællands største lønkontor - Løn- og HR-konsulentrolle med spændende opgaver og udviklingsmuligheder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af et af regionens største lønkontorer, hvor du sammen med 42 kolleger skal sikre, at alle regionens ansatte får korrekt løn til tiden? Så er du måske vores nye Løn- og HR-konsulent.

Koncern HR, Løn er en del af Region Sjælland, og vi varetager drifts- og rådgivningsopgaver på løn- og personaleområdet for alle regionens ansatte.

I Koncern HR, Løn er dagligdagen præget af en god energi, et højt aktivitetsniveau og en humoristisk og uformel omgangstone. Vores tilgang til arbejdet er struktureret og i høj grad centreret om et stærkt samarbejde.

Du vil blive en del af ét af vores 9 lønteams, der hver især varetager en bred opgaveportefølje inden for løn- og personaleområdet, for hver deres del af organisationen.

Opgaverne i lønteamet spænder blandt andet over:

  • Rådgivning af regionens ledere og ansatte i spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold
  • Behandling af digitalt modtaget ansættelser, fratrædelser og lønændringer
  • Support i anvendelsen af den decentrale digitale løsning til indberetning af ansættelser, fratrædelser og lønændringer
  • Udarbejdelse af ansættelsesbreve og tillæg til ansættelsesbreve
  • Administrativ håndtering af aftaler om afholdelse af barsel
  • Administrativ håndtering af ferieoverførsler og udbetalinger

Udover de faste opgaver, får du mulighed for at blive en del af de videns- og funktionsgrupper, der er etableret på tværs af afdelingen.

Vores vidensgrupper fordyber sig inden for hver deres vidensområde og har ansvaret for løbende at beskrive arbejdsgange, samt at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål inden for området. Funktionsgrupperne varetager større opgaver på tværs af enheden.

Vi forestiller os at du:

  • Har et ønske om at arbejde i en stor politisk organisation, der hele tiden er i udvikling
  • Trives med at have mange bolde i luften
  • Har erfaring med lønområdet fra en tidligere stilling, eller har et motiveret ønske om at lære ”at lave løn”
  • Er serviceminded af natur og finder tilfredsstillelse i at kunne hjælpe både ledere og lønmodtagere med deres spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold

Som arbejdsplads kan vi tilbyde:

  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og personlig udvikling
  • Personalegoder i form af leje af sommerhuse, mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen, god kantine med rimelige priser, aktiv personaleforening med blandt andet egne træningsfaciliteter, ”garage-træning” og massageordning
  • Ansættelse snarest eller efter aftale
  • Fleksibel arbejdstid

Stillingen er på 37 timer. Den løn vi vil kunne tilbyde, vil afhænge af din erfaring og dine kompetencer, og vil ligge inden for rammerne af gældende overenskomst med HK. Koncern HR, Løn er fysisk placeret i Regionshuset i Sorø.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. funktionschef Betina Bøgesø Christensen på telefon 93567459 eller mail bn@regionsjaelland.dk (dog ikke per telefon i perioden 22. juli til 11. august), eller chefkonsulent Ole Bondehøj Nielsen på telefon 93566161 eller mail ob@regionsjaelland.dk (dog ikke per telefon i perioden 5. august til 11. august).

Vi forventer at afholde samtaler den 22. og 23. august 2024.

Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083723

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet