BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ambitiøs og gastronomisk stærk kok eller cater, gerne med erfaring fra restauration og kantinedrift.
Du har kulinarisk fantasi, kan planlægge menuer og tilberede velsmagende, sund og varieret mad. Du bliver en del af et køkken, der går op i fuld udnyttelse af råvarerne, arbejdsmiljø, bæredygtighed, vegetarisk kost og økologi, samt på mad der er lavet fra bunden med udgangspunkt i årstidens grønt. Vi har bronzemærke, godt på vej mod sølvmærke, i økologi og arbejder med at begrænse madspild. Vigtigst af alt bestræber vi os på at være et kreativt køkken, der dagligt er med til at gøre det til en oplevelse for skolens kostelever at spise i skolens smukke gamle spisesal, og samtidig tilbyde dagelever et lækkert udvalg i skolens kantine. Derudover laver vi frokostordning til skolens ca. 75 medarbejdere
Du bliver en del af et velfungerende team, hvor humor og kreativitet er en vigtig del af dagligdagen og med en ledelse der har fokus på trivsel og samarbejde. Du skal brænde for at yde en god service til skolens elever og personale, samtidig med at du kan lide at have travlt.
Derudover har du god ordenssans og godt kendskab til menuplanlægning. Det er vigtigt at du på baggrund af din erfaring, kompetencer og rutiner i et stort køkken kan tage selvstændigt ansvar og sætte dig hurtigt ind i tingene.
Du tilbydes en stilling på 35 timer pr. uge. Køkkenet hjemsendes når skolen er lukket, hvilket betyder at man skal forvente at arbejde ca. 40 timer pr. uge i skolens åbne perioder, så der kan spares timer sammen til at holde fri. Vi følger skoleferien og har blandt andet 5 uger sommerferie. Dette vil blive uddybet nærmere til en eventuel samtale.
Køkkenet har gode arbejdsforhold i et uformelt og rart miljø. Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 6:30 og 14:30 på hverdage. Du skal forvente en ugentlig aftenvagt fra 11:00 til 20:00 og weekendarbejde hver 4. weekend. Desuden vil der være vagter i forbindelse med arrangementer på skolen. Løn efter gældende overenskomst. Tiltrædelse mandag den 2. september 2024.
Du kan læse mere om skolen på www.soroeakademi.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Tim Grejsen på e-mail tgn@soroeakademi.dk.
Ansøgning skal indeholde relevante papirer og referencer. Ansøgningsfrist er søndag den 21. juli 2024. Ansøgningen sendes til tgn@soroeakademi.dk. Vi afholder samtaler torsdag den 25. juli 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SORØ AKADEMIS SKOLE, Akademigrunden, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076109