Bliv chefkonsulent og koordinator inden for sundhedskvalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?

Brænder du for at arbejde med kvalitetsforbedringer i Sundhedsvæsenet?

Ønsker du at arbejde i en innovativ organisation, hvor vi går nye veje med Sundhedsydelser for at bringe dem endnu tættere på borgerne?

Så er stillingen som sundhedsfaglig chefkonsulent og faglig koordinator hos os måske noget for dig!

Velkommen til Enheden for Kvalitet og Patientsikkerhed (EKP)

(EKP) er et af tre teams, der hører under funktionsområdet for Kvalitet og Lægemidler. De to andre teams i funktionsområdet er KAP-S og Lægemiddelenheden.

EKP sikrer kvaliteten på tværs af de interne kliniske funktioner; Lægevagt, Nærklinikker, Sæsonvaccination, Special- og Regionstandplejen samt eHospitalet. Vi arbejder også med kvalitet og patientsikkerhed ud mod primærsektoren og modtager fx alle UTHér der indberettes i primærsektoren. EKP varetager kerneårsagsanalyser, når UTHér strækker sig på tværs af sektorer. Aktuelt er vi fire engagerede konsulenter. Da vi har mange kvalitetsopgaver, som rækker både ind i Det Nære Sundhedsvæsen og ud mod Primærsektoren, har vi brug for en femte konsulent, som skal være chefkonsulent og faglig koordinator for teamet.

Der venter dig mange spændene opgaver

  • Tage leveranceansvar i teamet for fagligt og strategisk indhold og processen herfor, ex. sikre udarbejdelse af retningslinjer og instrukser for kvalitetsarbejdet relateret til de kliniske funktioner, der drives af Det Nære Sundhedsvæsen
  • Er faglig og strategisk ekspert, som aktivt bruges til at forbedre funktionsområdets/organisationens opgaveløsning inden for kvalitet med et bredt organisatorisk såvel som tværfagligt sigte
  • Evner at agere som stedfortræder i aftalte fora og situationer – kan aflaste funktionschefen
  • Evner at samarbejde, præsentere og repræsentere funktionsområdet ift. interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Relaterer teamets opgavevaretagelse til resten af DNS og giver faglig sparring til ledelse, kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • Kan samarbejde, koordinere, prioritere, og uddelegere opgaver i eget team ud fra faglige og personlige kompetencer, ressourcer og kritikalitet af arbejdsopgaver ift. flow. Sikrer opgavekoordinering mod fælles mål til rette tid og kvalitet.
  • Understøtter kompetenceudvikling af kolleger og aftaler der er indgået mellem kollegaer og leder
  • Kommunikerende og inddragende opad - inddrager lederen ved personale- og driftsforhold, som har betydning for opgaveløsning og trivsel, og som der skal handles på

Vores forventninger til dig

  • Du har sundhedsfaglig og gerne akademisk baggrund.
  • Du har erfaring som chefkonsulent eller stilling som kan sidestilles hermed
  • Du har erfaring med faglig ledelse inden for kvalitetsområdet og kan evt. dokumentere relevant akademisk uddannelse på diplom-, master eller kandidatniveau
  • Du evner at samarbejde, præsentere og repræsentere kvalitetsområdet for interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du har erfaring med at føre tilsyn, udarbejde og implementere instruksføring og udføre myndighedsarbejde
  • Du har stor interesse for – og længerevarende erfaring med kvalitetsarbejde gerne fra offentlige sundhedsorganisationer
  • Du arbejder selvstændigt, ansvarligt og struktureret
  • Du kan forholde dig analytisk, reflekterende og proaktivt i forhold til opgaveløsning
  • Du er fleksibel i forhold til opgaveportefølje og din personlige planlægning
  • Du har stærke kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Du er god til samarbejdsrelationer og til at løse opgaver i tæt samspil med relevante netværk, kollegaer og ledere.
  • Du trives med travlhed og kan håndtere korte tidsfrister
  • Medvirker til at understøtte et udviklende og godt arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat pr. 1. august 2024.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Sorø. Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.

Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os

Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 8. juni 2024.

Vi forventer, at første samtalerunde afvikles den 12. juni 2024 ved virtuel screening og anden samtalerunde forventes afvikles den 14. juni 2024 ved fysisk fremmøde.

Kontakt os gerne

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne Lægefaglig Funktionschef for Kvalitet og Lægemidler, Kitten Weber på mail ksw@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen

Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:

Strategien 2022 – 2025 Region Sjælland – For borgerne

Sundhedsaftalen 2024-2027

Derudover kan du også se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsens hjemmeside

Organisationsdiagram

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051264

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet