Bliv beskæftigelsesmedarbejder i Sorø Kommunes ungeindsats og hjælp unge videre i livet

dato

Er du en engageret beskæftigelsesmedarbejder med passion for at hjælpe unge mennesker? Jobcenter Sorø søger 2 dygtige beskæftigelsesmedarbejdere til vores kommunale ungeindsats (KUI), der vil være med til at støtte unge på uddannelseshjælp og hjælpe dem med at finde vej til uddannelse eller beskæftigelse.

Om os:
Vi arbejder målrettet med at støtte unge i alderen 14-29 år, som ikke er i job eller har gennemført en uddannelse. Vores mål er at skabe skræddersyede løsninger, der støtter de unge i at komme videre i livet gennem virksomhedspraktik, lønnede timer, job og uddannelse.

Om stillingen:
Som beskæftigelsesmedarbejder vil du arbejde direkte med unge mennesker, der både er aktivitetsparate og uddannelsesparate, men ind i en KUI-kontekst, hvor der er fokus på en koordineret og tværfaglig indsats.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Rådgivning og vejledning af unge omfattet af Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Kommunal Ungeindsats, som er aktivitetsparate
  • Udarbejdelse af planer med henblik på at den unge opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
  • Arbejde proaktivt med at motivere de unge til at engagere sig i forløb som fx. virksomhedspraktik, FGU, uddannelse, opkvalificering, mentorordning, løntilskud mv.,
  • Afholdelse af motiverende samtaler og opfølgning på de unges progression
  • Kompetenceafklaring af borgerne med fokus på job og uddannelse herunder oplysninger af de unges evner, ressourcer og aktuelle udfordringer.
  • Indhente lægelige oplysninger til vurdering af den unges muligheder for uddannelse og job
  • Arbejde med sager som skal til Rehabiliteringsteamet b.la. udfyldelse af Rehabiliteringsplanens forberedende del
  • Koordinere og samarbejde med alle relevante aktører på ungeområdet – både interne og eksterne
Dine kvalifikationer:
  • Uddannet socialrådgiver
  • Erfaring med sagsbehandling og rådgivning af unge, især dem på uddannelseshjælp, er en fordel.
  • Stærke kommunikationsevner og evne til at motivere og inspirere unge.
  • Kendskab til relevant lovgivning og regler inden for området.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret i en travl hverdag.
  • Empati og forståelse for de udfordringer, som aktivitetsparate unge står overfor.
  • Har lyst til at indgå i forpligtende teamsamarbejde, og hvor der er fokus på at udvikle den kommunale ungeindsats
  • Kunne koordinere på tværs og kan samarbejde bredt både internt og eksternt

Yderligere oplysninger:
Tiltrædelse den 1. januar 2025.

Stillingerne er på fuld tid 37 timer.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 21. november 2024.

Vi afholder ansættelsessamtaler følgende dage om formiddagen:
Mandag den 25.11.2024 – Kl. 09.15 til kl. 10.00, kl. 10.00 til kl. 11.00 og kl. 11.00 til 12.00
Onsdag den 27.11.2024 – kl. 08.00 til kl. 09.00 og kl. 09.00 til kl. 10.00

Har du spørgsmål omkring stillingerne, er du velkommen til at kontakte Julie Hviid på tlf. nr. 57876983.
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144536

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet