Bliv administrativ koordinator i en dynamisk e-handelsvirksomhed med stort ansvar og fleksible arbejdstider i Nordisk og Europæisk marked

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Raasdal Trading ApS er en e-handelsvirksomhed med salg direkte til forbrugere i alle Nordiske lande og dele af Europa af brands som bla. Onyx Cookware & Nexsmart.   https://onyxcookware.dk/          https://nexsmart.dk/             

Til opstart snarest muligt søger vi en administrativ Koordinator, som vil indgå i et lille team, hvor vi hjælper hinanden og har god plads til det sjove og sociale midt i travlheden.  

Positionen er en fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider i et arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til forskelligheder.

Vi er uformelle og synes selv, vi har en rummelig og afslappet kultur. Vores knap 100 kollegaer i virksomheden har vidt forskellige baggrunde.

Arbejdsopgaver / Jobbeskrivelse

Vi er i en udviklingsproces, hvor vi kontinuerligt optimerer på vores processer og systemer for at følge med- og være på forkant med udviklingen.

Så selvom dit arbejde primært består af daglige rutineopgaver, vil du også opleve en hverdag med mange projekter, problemløsning og ad-hoc opgaver.

2 dage er aldrig helt ens, og man skal være fleksibel og til tider robust for at imødekomme og løse de mange uventede udfordringer vi får hver dag. 

Du får en stor kontaktflade på tværs af organisationen og er bindeleddet til vores primært asiatiske leverandører og speditører. 

Du står for ordre- og forsendelseskoordinering fra A-Z, hvor du bestiller varer, sørger for transport og følger op på at produkterne kommer hjem som planlagt (og løser de hindringer der kan være på vejen).

Arbejdet er i et internationalt miljø, og den daglige kommunikation er både på dansk og engelsk.

Dine arbejdsopgaver vil primært omhandle:

  • Lager- og indkøbsdisponering
  • Ordrebehandling og dokumenthåndtering
  • Koordinering med transportører, leverandører og interne afdelinger

Derudover deltager du løbende i udviklings- og optimeringsopgaver.

Vi tilbyder et selvstændigt job, hvor du får stort ansvar i en dynamisk virksomhed.

Endvidere tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring samt frokostordning som koster 300kr. pr måned.

Job- og personprofil

Din baggrund er ikke vigtig, men det er afgørende, du kan nikke genkendende til nedenstående : 

  • Detaljeorienteret og struktureret med evnen til at kunne prioritere dine opgaver.
  • Selvstændig og proaktiv.
  • Omstillingsparat og vant til problemløsning.
  • Du er rummelig, konstruktiv og positivt indstillet.
  • Excel på rutineret brugerniveau.
  • Engelsk på forretningsniveau både i skrift og tale.
  • Har du erfaring med MS Business Central vil det være et plus.

Er du interesseret?

Så send dit CV i PDF format på mail hurtigst muligt på job@raasdal.dk. Mærk mailen ’Koordinator’ i emnefeltet.

Du er velkommen til at vedlægge motiveret ansøgning, men dit CV og evt. anbefalinger er nok til os. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

RAASDAL TRADING ApS, Energivej, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130597

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet