Barselsvikariat som psykolog i Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning Sorø: Indgå i stærkt fagligt fællesskab og bidrag til Stærke Børnefællesskaber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning Sorø, fagcenter Børn og Familier, søger pr. 1. oktober eller snarest derefter en psykolog i et barselsvikariat.

I PPR Sorø er vi 11 psykologer og 8 tale/hørekonsulenter.
I Sorø kommune arbejder vi, under overskriften Stærke Børnefællesskaber, tværfagligt i en anerkendende, inkluderende og ressourceorienteret tilgang med fokus på både individ og fællesskab og med udgangspunkt i vores 10 pædagogiske pejlemærker og et øget fokus på en mentaliserende tilgang, som alle medarbejdere i Børn og Familie har været på uddannelse i. 

Dit arbejde vil bestå i både kliniske, pædagogiske og i et vist omfang også organisationspsykologiske indsatser. Størstedelen af arbejdet findes inden for det pædagogisk-psykologiske, hvor der både arbejdes forebyggende i en konsultativ ramme og udarbejdes pædagogisk-psykologiske vurderinger.
Vi vægter både trivsel og udvikling højt, og flere af vores psykologer er allerede autoriserede og nogle arbejder frem mod specialistgodkendelser.
Vi er aktuelt i gang med at integrere den viden vi har opnået gennem vores efteruddannelse i vores tilgang både konsultativt og udredningsmæssigt, og du vil således blive en del af en gruppe i stærk faglig udvikling.
Arbejdet fordrer selvstændig tilrettelæggelse af forskellige arbejdsopgaver, så det forventes at du kan bevare overblikket, prioritere i opgaver og have mange bolde i luften på en gang. Samtidig skal du have lyst til at indgå i relationsarbejde med både professionelle og familier.

Arbejdsopgaver:

  • Rådgivning og vejledning af personale, forældre og børn
  • Undersøgelser og udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger
  • Sparring med koordinatorer og ledere i børnehaver og på skoler
  • Deltagelse i tværfaglige samarbejdsmøder eksternt og internt

      Vi tilbyder:
  • Fagligt fællesskab og sparring med andre psykologer
  • Mulighed for intern og ekstern supervision til autorisation eller specialist
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er d. 5. september. Vi vælger ansøgere ud d. 6. september og afholder samtaler d. 9. september.   

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte psykologfaglig teamkoordinator Charlotte Norsk Dahl (chnd@soroe.dk)
 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100745

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet