Barselsvikariat i borgerservice med fokus på ejendomsområdet og borgerbetjening

dato

Borgerservice søger en medarbejder til et 1-årigt barselsvikariat.

Har du lyst til at arbejde med både borgerbetjening og administrative opgaver inden for ejendomsområdet? Og trives du med en hverdag, hvor struktur, talforståelse og god service går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger.

Om os
Borgerservice er en afdeling med 28 medarbejdere og er en del af Fagcenter Arbejdsmarked og Borgerservice. Vi varetager en bred vifte af opgaver inden for blandt andet Borgerservice, callcenter, ejendomsbidrag, udbetaling af ydelser, kørsel samt kontrol af sociale ydelser.

Dine arbejdsopgaver
Du vil få en varieret hverdag med både borgerkontakt og administrativ sagsbehandling. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Sagsbehandling inden for ejendomsbidrag og den årlige bidragskørsel.
  • Besvare henvendelser i forbindelse med endelige vurderingsændringer.
  • Behandling af ejerskifter.
  • Behandling af vurderingsændringer.
  • Sagsbehandling af lån til betaling af ejendomsskat og kloakudgifter.
  • Borgerbetjening i frontekspeditionen ca. 7 timer ugentligt, herunder pas og kørekort, MitID, indrejser, hjælp til selvbetjening på borger.dk, digitale fritagelser, læseadgange og fuldmagter
  • Mulighed for vagter på kommunens Callcenter.
  • Andre Ad-hoc opgaver i Borgerservice.

Vi forestiller os, at du:
  • Har en kommunal uddannelse, og gerne erfaring, men ikke et krav.
  • Har erfaring med borgerbetjening.
  • Har talforståelse og kan gennemskue en beregning.
  • Kan sætte dig hurtigt ind i lovgivning, regler og nye arbejdsområder.
  • Har flair for at lære nye systemer.
  • Arbejder struktureret og systematisk.
  • Er stabil og har forståelse for betydningen af deadlines og faste frister.
  • Har erfaring med både personlig og telefonisk vejledning af borgere og samarbejdspartnere.
  • Er serviceminded og møder borgere og kolleger med en positiv og professionel tilgang.
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser værdien i at samarbejde og sparre med dine kolleger.
Vi tilbyder
Hos os får du:
  • En dynamisk og fleksibel arbejdsplads med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Engagerede og dygtige kolleger, der lægger vægt på et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø.
  • Høj grad af indflydelse og ansvar i opgaveløsningen.
  • Mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling.
  • Et tæt og godt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger.
  • En ledelse, der vægter dialog, åbenhed, anerkendelse og tillid højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men med mulighed for at aftale mellem 32-37 timer pr uge.

Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet straffeattest.

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist den 14. september 2026.
Ansættelsesdato: 1. november 2026, eller efter aftale.

Samtaler forventes afholdt den 23. september 2026.

Kontaktperson
Nadine Hansen
Mobil 57 87 65 68

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Rådhusvej, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e47484b3-edce-4e5c-bf30-d7d2f9291369

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler