Barselsvikar for kommunikationskonsulent i Astra
Astra - det nationale naturfagscenter søger en barselsvikar for en af vores dygtige kommunikationskonsulenter. Vi leder efter dig, som vil bidrage til, at børn og unge får lyst til at forstå, udforske og forandre verden gennem naturvidenskabelige metoder.
Som barselsvikar skal du koordinere og drive kommunikationsopgaver i nogle af vores store programmer. Desuden skal du tilrettelægge og udsende nyhedsbreve for at sikre, at Astra og vores mange programmer og aktiviteter når ud til de rette målgrupper, primært lærere i grundskoler og gymnasier.
Astras programmer omhandler naturvidenskab, talent og faglig inspiration og er målrettet elever og lærere, og du skal med din kommunikationsfaglighed bidrage til, at programmerne når deres mål.
Som kommunikationskonsulent vil du få en afvekslende arbejdsdag, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Du bliver koordinator for kommunikationsopgaver i Naturvidenskabsfestival og Science Talenter, som er to af Astras programmer. Her deltager du med din faglighed og fungerer som tovholder mellem programgrupperne og kommunikationsteamet.
- Du får ansvar for at tilrettelægge indhold og udsende Astras nyhedsbrev samt nyhedsbreve for Naturvidenskabsfestivalen og andre programmer gennem platformen Brevo. Nyhedsbrevene er målrettet lærere på grundskoler og undervisere på ungdomsuddannelser.
- Desuden vil du blive involveret i store og små arbejdsopgaver i team Kommunikation (fx videoproduktion), afhængig af din profil og dine erfaringer.
Om dig
Du behøver ikke være ekspert på det naturvidenskabelige felt, men du skal synes, at det er sjovt at arbejde med området og være i en organisation, der både er en del af en statslig forvaltning og samtidig har et aktivt og tæt samarbejde med organisationer, institutioner, fonde og andre aktører på naturfagsområdet.
Vi forestiller os, at du
- Er bachelor eller kandidat i journalistik, kommunikation eller lignende
- Har erfaring med strategisk kommunikation og koordination af kommunikationsopgaver
- Har erfaring i eller lyst til at formidle komplekse emner, så de bliver til vedkommende nyheder
- Er en god holdspiller, der lægger vægt på positive samarbejdsrelationer
- Det er et plus, hvis du har erfaring med Brevo eller tilsvarende platforme til udsendelse af nyhedsbreve
- Hvis du har mulighed for at starte allerede 1. marts, vil det være en stor fordel.
Om Team Kommunikation
Kommunikationsteamet omfatter en række faglige eksperter, som i fællesskab løfter meget forskelligartede opgaver med mange forskellige kollegaer. I Team Kommunikation har vi dygtige fagligheder inden for bl.a. sociale medier, film, grafik, webindhold og webudvikling, og vi synes, at det er vigtigt med en uformel og hyggelig tone, hvor du har mulighed for at byde ind med din faglighed og påvirke dine opgaver og din hverdag. Vores team består lige nu af en fungerende kommunikationschef og otte medarbejdere ud over konsulenten, der går på barsel d. 15.3.
Om ansættelsen
Du bliver tilknyttet vores kontor i København, men der kan også være opgaver der skal udføres på vores andre lokationer bl.a. i Sorø. Vi har en fleksibel arbejdsplads, med nogle aftalte fremmødedage, men hvor hjemmearbejde også er en mulighed, når det passer ind i opgaverne.
Stillingen er på 37 timer i perioden 1. marts til 30. juni 2025. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst for statens område. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er 4. februar kl. 14.00
Jobbet søges ved at uploade ansøgning og CV på Astra.dk/job
Vi holder ansættelsessamtaler d. 13. februar på vores kontor i København.
Vi ønsker så vidt muligt at få stillingen besat 1. marts 2025, eller hurtigst muligt derefter.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Christian Trant, ctt@astra.dk/tlf. 20524885 eller fungerende kommunikationschef Dorte Salomonsen, dsa@astra.dk/ tlf. 24889625.
Om Astra
Astra er det nationale naturfagscenter og en selvejende institution med egen bestyrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Astra har 75 medarbejdere, heraf 8 teamchefer, som er fordelt på hovedkvarteret i Sorø samt kontorer i Århus og København. Se mere om Astra på Astra.dk
Du kan læse mere om os på https://astra.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Astra, Akademigrunden, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b3db00fa-192f-4962-ad1b-8a081f75f8dc