Bæredygtighedseksperter søges til Region Sjællands grønne omstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke den grønne omstilling i Region Sjælland? Og motiveres du af at udvikle grønne løsninger til en stor og kompleks arbejdsplads? Så har vi jobbet til dig!

Region Sjælland er en stor arbejdsplads, hvor knap 20.000 medarbejdere hver dag går på arbejde for at højne sundhed og livskvalitet for borgerne i vores region. I Klimasekretariatet arbejder vi sammen med vores kollegaer på sygehusene, i psykiatrien og vores andre virksomhedsområder for at mindske forbruget og omstille til grønnere alternativer for at nedsætte vores CO2-udledning.

I Region Sjælland tegner forbruget af varer og tjenesteydelser sig for 74% af den samlede CO2-udledning. Bæredygtigt forbrug og fokus på affaldshåndtering er derfor helt centrale områder i den grønne omstilling af Region Sjællands drift.

Vi er godt i gang med den grønne omstilling, men der er stadig meget at tage fat på. Derfor styrker vi nu vores indsats med 2 nye kollegaer, der ligesom os brænder for den grønne omstilling.

Stillingsprofil AFFALD, RESSOURCER & CIRKULÆR ØKONOMI

Vi leder efter en kollega der:

  • Har en relevant akademisk baggrund
  • Har erfaring med affald eller cirkulær økonomi fra et tidligere arbejde
  • Er opsøgende, initiativrig og kan finde kreative løsninger på komplekse problemer
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Formår at skabe gode relationer på tværs på tværs af stor og kompleks organisation
  • Trives med at løse opgaver i en hverdag med mange forskelligartede opgaver, der løbende melder sig, og som ofte er uforudsigelige.
  • Trives med at være i løbende kontakt med mange forskellige mennesker, f.eks. kollegaer i klinikken, servicepersonale og vores netværk af grønne ambassadører.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Fortsætte udrulningen af regionens affaldsstrategi i alle regionens virksomheder, dette i samarbejde med vores projektleder på affaldsområdet
  • Innovere på affaldsområdet og skabe nye cirkulære løsninger
  • Undersøge hvordan komplekse affaldsemner affaldssorteres
  • Udvikle og vedligeholde det opslagsværk hvor regionens medarbejdere søger hjælp i forhold til korrekt affaldssortering

Stillingsprofil DATA OG FORBRUG.

Vi leder efter en kollega der:

  • Har en relevant akademisk baggrund
  • Kan omsætte større datamængder til enkle analyser og budskaber
  • Har faglig viden inden for et eller flere af områderne: Cirkulære indkøb, klimaregnskaber og/eller LCA-beregninger
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Trives med at arbejde i en stor, kompleks organisation, og formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen
  • Har en relevant erfaring som f.eks. tidligere indkøber eller rådgiver

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Indgå i datasamarbejdet for den Fællesregionale Klimastrategi
  • Understøtte projekter og forandringsprocesser i organisationen gennem rådgivning, data og analyser
  • Identificere de nye indsatsområder, hvor vi skaber mest mulig grøn effekt.
  • Udarbejde en model for datadreven opfølgning på regionens mange forbrugsrelaterede aktiviteter
  • Være bindeled mellem indkøbsafdeling, hospitalerne og Klimasekretariatet
  • Være med til at skalere og implementere de effektgivende indsatser bredt på tværs af hospitalerne i samarbejde med sundheds- og driftspersonale

Det er en fordel i begge stillinger, at du har erfaring med og mod på at facilitere og drive omstillingsprojekter i en politisk styret organisation, hvor kommunikation, inddragelse og varetagelse af mange forskellige interesser er vigtige greb.

Vi ved godt, at ønskelisten er lang - men kan du se dig selv i en af stillingerne, og kan du sætte kryds ved flere af ovenstående punkter, så glæder vi os til at høre fra dig.

Hvorfor skal du søge job hos os?

  • Du vil blive en del af et velfungerende tværfagligt miljø med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, trivsel og medindflydelse er højt prioriteret.
  • Du får et job med gode muligheder for efteruddannelse og personlig udvikling.
  • Du vil opleve, at værdier som tillid, åbenhed og respekt for hinanden værdsættes høj.
  • Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor du efter aftale kan bruge transporttiden i toget som arbejdstid og arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, hvis det får din hverdag til at hænge bedre sammen.
  • Vores arbejdsplads er beliggende i gåafstand til smukke skove og søer, hvis du vil tage en løbetur eller en dukkert efter arbejde.
  • Vi har en rigtig god kantine med fokus på lokale råvarer, og en hyggelig arbejdsplads med mindre kontorer.

Du vil blive en del af Region Sjællands Klimasekretariat. Vi er et mindre, men stærkt team med en bred vifte af faglige kompetencer. Vi vægter det gode kollegaskab, sparring, humor og åbenhed højt, fordi vi skaber de bedste resultater for vores organisation, når vi trives på arbejdet.

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med flextid.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsen finder sted i Klimasekretariatet i Regional Udvikling, Region Sjælland og det primære arbejdssted er i Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø.

Vores organisation står lige nu overfor en mulig fusion med Region Hovedstaden, som kan få betydning for visse organisatoriske rammer såsom arbejdssted i løbet af de næste år.

Yderligere oplysninger:

Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt Enhedschef Jesper Lambert på jespni@regsj.dk eller 2213 4391.

Ansøgning:

Send din motiverede ansøgning og dit CV senest 22. oktober. Du bedes angive hvilken af de to stillinger du søger øverst på ansøgningen. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde d. 31. oktober og 2. samtalerunde d. 11. og 15. november 2024. Samtaleudvalget udvælger kandidater til 1. samtalerunde den 25. oktober, hvorefter inviterede kandidater vil få direkte besked.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123971

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet