BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lave råstoftilladelser og sikre en ansvarlig og bæredygtig indvinding sammen med et stærkt team
Vi mangler en god kollega i enheden for råstoffer, som arbejder med at sikre en bæredygtig råstofforsyning, give tilladelse til at indvinde råstoffer og sikre at det sker på forsvarlig vis. Enheden har også ansvar for råstofplan, og råstofkortlægning og dispensation til jordtilførsel i råstofgrave. Alle hjælper hinanden efter behov og kompetencer.
Dine vigtigste opgaver bliver at give tilladelser til indvinding af råstoffer, som er et komplekst område. Dagligdagen er et mix af faglighed, jura og dialog. Det betyder afvejninger omkring arealer, geologi, natur, jord, lovgivning og ikke mindst naboer. Du skal også i stillingen føre tilsyn med gravning og efterbehandling af arealer efter indvinding af råstoffer. Du har kontakt med forskellige parter, myndigheder, indvindere og borgere.
Da to af vores gode kollegaer skal på barsel, har vi også brug for en barselsvikar i perioden 1.10.2024 til 1.10.2025.
Dine vigtigste kompetencer
- En faglig baggrund som eksempelvis geolog, geograf, biolog eller andet relevant
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med myndighedsarbejde med råstofområdet eller miljøbeskyttelsesområdet
- God til kommunikation både skriftligt og mundtligt
- Erfaring og flair for digitalisering
Det er vigtigt, du tager ansvar selv og er handlingsorienteret, men at du ved, at gode og holdbare løsninger findes i fællesskab.
Du skal være faglig og kunne stå fast, når beslutningen er truffet. Men også mestre åbenhed, forståelse og afvejning i løsninger. Vi vil vægte engagement, samarbejdsånd og evne at finde løsninger. Du kan have forskellige uddannelser og erfaringer. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra andet myndighedsarbejde eller andet relevant. Men det er ikke et krav, så hvis du har lyst og gåpåmod, så kontakt os endelig.
Vi tilbyder:
Dine kompetencer sættes i spil med andre fagligheder.
Du bliver en del af en enhed på 11 medarbejdere og indgår i et team med fagligt og stærkt samarbejde på tværs. Du får tætte og dygtige kollegaer, som støtter og udvikler arbejdet sammen med dig.
Et spændende job med stor politisk fokus.
Du har indflydelse på din arbejdsdag og muligheder for at prøve nyt.
Enheden er en del af Regional Udvikling, som arbejder med at udvikle Region Sjælland til gavn for borgerne. Vi har et godt arbejdsmiljø med muligheder for at udvikle dine kompetencer og arbejde på tværs. Afdelingen har gode trivselsmålinger og lavt sygefravær.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Chef for Råstoffer Pia Buch-Madsen på tlf. 20119334 efter d. 1. august, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem senest d. 23. august 2024.
Første samtalerunde finder sted d. 29. august 2024 og eventuelt anden samtale d. 2024.
Ansættelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: d. 23. august 2024
Om Regional Udvikling
Enheden for Råstoffer er en del af afdelingen for Regional Udvikling. Regional Udvikling har en bred vifte af myndigheds- og udviklingsopgaver inden for kollektiv trafik, koordinering af uddannelser, håndtering af jord- og grundvandsforurening, bæredygtig råstofindvinding samt udviklingen inden for infrastruktur, yderområder, grøn omstilling, klimatilpasning og grænseoverskridende samarbejder. Vi er ca. 85 medarbejdere i afdelingen. Vi har i vores arbejde borgeren i centrum, og vi arbejder oftest i strategiske partnerskaber med andre interessenter og aktører. Læs evt. mere om Regional Udvikling på www.regionsjaelland.dk/omregionen/Organisation/oevrigeafdelingerogenheder/Sider/regional-udvikling.aspx
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083949