BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger anæstesisygeplejersker på 37 timer om ugen, eller efter aftale
Vi er landets nyeste universitetshospital, og er i rivende udvikling. Et nyt stort hospitalsbyggeri i Køge begynder at tage form. Vores arbejdsplads er en afdeling midt i denne spændende udvikling, hvor en engageret og opmærksom personalegruppe er med til at øge arbejdsglæden og de faglige kompetencer. Vi favner bredt, både i personalegruppen men også anæstesiologisk, hvor vi, når det nye universitetshospital står færdigt, vil have stort set alle skærende specialer i hus, dog med få undtagelser. Afdelingen spænder fra ASA 1-4 (5) patienter herunder voksne & børn i både dagkirurgi, øre-næse-hals og på centraloperationsgangen, hvor vi også arbejder med robotassisteret kirurgi - dette giver mulighed for stor variation i dagligdagen.
Vi har stor fokus på dig som ”ny” kollega gennem vores ”Onboarding Program”.
Se mere til os på; https://www.youtube.com/watch?v=OkCJUwuhWHw&feature=youtu.be
Ydermere har vi stort fokus på uddannelsesaktivitet med både kursister, aspiranter, studerende samt læger i intro og hoveduddannelse, som vi alle bidrager med at uddanne. Har du lyst til at indgå i vejlederteamet i tæt samarbejde med vores uddannelses ansvarlige anæstesisygeplejerske, er der også mulighed for dette.
Vi vægter åben dialog og faglig sparring med hinanden højt og hele personalegruppen er en stor medvirkende faktor til vores undervisning, samt løsninger af faglige problemstillinger vi oplever i hverdagen. Vores faglige udvikling drives i høj grad også af vores forskningsaktivitet, som du som anæstesisygeplejerske kan forvente fra tid til anden at blive en del af i forbindelse med forskningsprojekter, i tæt samarbejde med vores kliniske sygeplejespecialist.
Vi har en af de største traumemodtagelser i Region Sjælland, og har et team med fokus på optimering af vores funktion i henhold til traumer. Vi vægter derfor det akutte højt, hvorfor vi prioriterer ATCN uddannelsen. Såfremt du ikke allerede har dette, er ATCN en del af vores ”Onboarding Program” som strækker sig ind i dit første år, hvis du ansættes til at indgå i vagtteamet.
Lige nu udvider vi bl.a. på vores dagkirurgiske område, men du har i vores afdeling fri mulighed for at indgå i andre specialers team inden for dit interessefelt. Vi arbejder målrettet med ”plads til mangfoldighed” da du måske ikke har samme behov gennem hele arbejdslivets faser. Samtidig anerkender vi vigtigheden af at arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen, hvilket bl.a. viser sig i ønskeplaner til tjenestetidsplanen, tilgængelighed til din vagtplan via webtilgang m.m. Så er du overordnet en faglig generalist eller vild med at nørde, og er du til vagtarbejde, eller mere til dagkirurgi? – sammen finder vi vejen.
I dig søger vi en engageret anæstesisygeplejerske, gerne med ”et strejf af humor” og som har lyst til at indgå i vores fantastiske fællesskab og faglige udvikling. Du har muligvis erfaring inden for en del af vores specialer, og ellers kan vi lære dig det.
Afdelingens profil
Anæstesiafsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling, som er fælles for Køge og Roskilde. Du ansættes i anæstesiafsnittet i Køge. Vi består af Operationsafsnit, Sterilcentral, Intensiv, Opvågningsafsnit, Tværfagligt Smertecenter samt Forskningsenhed. Vi arbejder i mange forskellige specialer med vagtbemanding døgnet rundt og yder anæstesi på mellem 20-22 operationslejer. Dette er inden for specialerne ortopædkirurgi, fodkirurgi, rygkirurgi, organkirurgi, bariatri, cancer- og robotkirurgi. Vi har også regionsfunktion inden for øre-næse-hals-kirurgi og tand-mund-kæbekirurgi, hvor vi har mange af vore børneanæstesier.
Vi er nuværende 45 anæstesisygeplejersker, 8-10 kursister og 2 social- og sundhedsassistenter, men har forsat vokseværk. - derfor står vi og mangler dig som vores nye kollegaJ
Start pr. 1. april 2024 eller efter aftale.
Deadline søndag d.25. februar 2024.
Ansættelsessamtaler blive afholdt tirsdag d. 27. februar 2024.
Vi anvender kompetencebaseret lønmodel, samt løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du hører mere til vores afdeling eller har lyst til at hilse på os - Kom gerne forbi til et besøg og en kop kaffe/te - Kontakt Oversygeplejerske Lene Haahr på mail: lhh@regionsjaelland.dk eller ring på 4732 6412.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Har dette vakt din interesse kan du søge stillingen ved at trykke på ”Søg jobbet” nederst.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958658