Ambitiøse lærere søges til dynamisk folkeskole i Sorø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger minimum to nye kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores børn og familier.

Motiveres du af at udvikle de bedst mulige rammer for elevernes læring og trivsel, vil du arbejde på en folkeskole, der er kendetegnet ved høj faglighed, stærke fællesskaber og et solidt fundament. Så læs videre!

Sorø Borgerskole er en folkeskole placeret i hjertet af Sorø – vi har to/tre-spor med omkring 500 elever og 80 medarbejdere – SFO 1 og 2 samt Sorø Kommunes specialskoletilbud for børn med specifikke- og generelle indlæringsvanskeligheder (Supercenter Sorø Borgerskole). Vi arbejder ud fra Sorø Kommunes Pædagogiske Pejlemærker: https://inklusion.soroe.de/de-paedagogiske-pejlemaerker.

Se vores signaturfilm her: https://vimeo.com/764931328/e1b478accc

Vi søger ambitiøse lærere med stærke relationelle, faglige og pædagogiske kompetencer. Vi forventer en samarbejdsbaseret tilgang til teamarbejdet tæt på kerneopgaven, en høj grad af inddragelse, dialog og gensidig tillid med fokus på trivsel og relationer i klassen.
 
Motiveres du af at lykkes i en pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i et børnesyn, hvor vi ved, at alle børn gør det bedste de kan - ud fra de muligheder, vi giver dem, er det måske lige dig, vi søger.

Vi søger lærere, der bl.a.:

  • Er linjefagsuddannet i dansk, engelsk og/eller matematik
  • Har erfaring med musik, naturfag, idræt, HDS eller andet
  • Er velfunderet pædagogisk og didaktisk
  • Brænder for at skabe fleksible læringsmiljøer, der sikrer, at alle elever oplever de lykkes
  • Ser en værdi i klasserumsledelse og det gode forældresamarbejde
Derfor lægger vi vægt på, at du:
  • Er teamplayer, empatisk, lyttende og nysgerrig
  • Er optaget af at se bagom adfærd og være mentaliserende i mødet med andre
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
Vi kan bl.a. tilbyde en teamstruktur, hvor vi lægger vægt på kollegial sparring og udvikling, hvor vi sammen arbejder professionelt og ambitiøst med skolens opgaver. Vi er optagede af at spille hinanden bedre med både anerkendelse og humor. Vi er en dynamisk og veldreven folkeskole i hjertet af Sorø, en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for udvikling, hvor du vil møde engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder for, at skolens elever hver dag lærer nyt om verden, sig selv og andre.
Vi bygger videre på vores kompetenceudviklingsforløb sammen med Center for Mentalisering: Styrket Praksis gennem Mentalisering.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte: Skoleleder Malene Härstedt tlf. nr. 61144401, viceskoleleder Brian Gärtner Stougaard tlf. nr. 24941595 eller afdelingsleder Jacob Birch Plambeck tlf.nr. 21700605.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 28. maj 2024
Vi holder samtaler torsdag d. 30. maj 2024 fra kl. 15.00
Sorø Kommune er røgfri arbejdsplads
 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Alleen 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050302

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet