Afdelingsleder Supercenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sorø Borgerskole søger leder, der skal indgå i ledelsesteamet, primært med fokus på ledelse af skolens specialafdeling – Supercentret.

Stillingen er på fuld tid. 
 
Supercentret på Sorø Borgerskole er Sorø Kommunes specialskoletilbud for børn og unge 
med komplekse indlæringsvanskeligheder. 
 
Sorø Borgerskole har børn (ca. 450) fra bh. kl. til 9. klasse, og en specialskoleafdeling bestående af 55 børn, der alle er i forskellige udfordrede positioner. Der kan udover de indlæringsmæssige udfordringer være tale om vidt forskellige andre udfordringer for barnet/den unge. Fællesnævneren er at alle har behov for anerkendende og tydelige voksne, der hele tiden ser udvikling, som en mulighed.

Vores elever har brug for et tilbud med et alsidigt syn på faglighed. Vi vægter derfor tryghed, tydelig struktur og forudsigelighed for at skabe et trygt miljø for den enkelte elev. Derudover prioriteres konkrete faglige og sociale læringsmål for det enkelte barn.
Vi skaber rum og plads til forskellighed, giver mulighed for en tæt opfølgning samt sikrer et tæt forældresamarbejde.
 
I Supercenteret kan vi tilbyde:
•    Et specialcenter i udvikling med fokus på fællesskaber
•    Et undervisningsmiljø med det enkelte barn i centrum ud fra et helhedssyn
•    Tæt teamsamarbejde
•    Tæt forældresamarbejde
•    Egen familievejleder, samt et bredt tværfagligt samarbejde
•    Kompetenceudviklingsforløb i Mentalisering og KRAP
•    Supervision 

 
Vi tilbyder:
•    En spændende arbejdsplads med et bredt arbejdsområde.
•    En udviklingsorienteret skole, hvor vi i særdeleshed er optaget af at lave skole for alle med fællesskabet som løftestang.
•    Et godt samarbejde med dygtige kollegaer.
•    Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
•    Et nærværende og engageret lederteam
•    Et spændende og afvekslende job med mange udfordringer og muligheder.
 
Vi søger en afdelingsleder der:
•    Har fokus på samarbejde og tværfagligt arbejde. Team er den grundlæggende organisering.
•    Særligt kendskab til ledelse generelt og specifikt ledelse af specialpædagogiske læringsmiljøer
•    Har kendskab til didaktik og vejledning omkring undervisningsmetoder, der tilgodeser børn i specielle og komplekse vanskeligheder 
•    Kan arbejde selvstændigt og har overblik i forhold til at strukturere og prioritere arbejdsopgaver.
•    Er åben og udviklingsorienteret.
•    Har stærke kommunikative kompetencer i tale og på skrift
 
Arbejdsområder:
•    Ledelse af personale, pædagogik og samarbejdsrelationer med alle involverede parter. 
•    Sparring med lærere og pædagogisk personale.
•    Vejledning omkring undervisningsmetoder og pædagogiske tilgange, der imødekommer elever i komplekse vanskeligheder.
•    Forebyggende og konsultativt arbejde.
•    Rådgivning og vejledning til forældre, personale og andre samarbejdspartnere.
•    Samarbejde, sparring og fællesskab i skolens ledelsesteam.
 
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse ønskes pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. 

I henhold til gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Der indhentes børneattest og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.
 
Ansøgningsfrist den 10. april 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. april 2024.
 
Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger eller spørgsmål angående stillingen kan skoleleder Malene Härstedt kontaktes på tlf. 61144401. 

 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Alleen 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025080

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet