En 41-årig mand fra Sorø blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg. Manden blev anholdt i Ringsted natten til mandag, hvor han blev fundet i besiddelse af 481 gram amfetamin i en rygsæk.
Under grundlovsforhøret blev der besluttet dørlukning i sagen, og manden blev fængslet frem til den 22. august. Politiet fortsætter efterforskningen af sagen.