En alvorlig trafikulykke fandt sted kl. 16.24, hvor en 55-årig kvinde fra Sorø kommune, af ukendte årsager, kørte over i den modsatte vejbane på vej mod vest.
Hun kolliderede med en bil, der blev kørt af en 53-årig mand fra Taastrup. Manden forsøgte at undvige, men blev ramt af kvindens bil.
Kvindens bil fortsatte i den forkerte vejbane og ramte en anden modkørende bil, der blev ført af en 66-årig kvinde fra det sydlige Odsherred. Denne bil endte i grøften.
Den 66-årige kvinde blev alvorligt skadet i ulykken, og en 95-årig kvinde, der var passager i bilen, døde af sine skader.
En bilinspektør blev kaldt til stedet for at undersøge årsagen til trafikuheldet.