Et uheld fandt sted kl. 09.12 på Jyllandsgade/Hækkerupsvej i Ringsted, hvor to biler var involveret. Uheldet skete på Jyllandsgade mod nordøst, da en 38-årig mand fra Sorø bremsede op foran et fodgængerfelt. Den bagfrakommende bilist, en 57-årig kvinde også fra Sorø, overså opbremsningen og kørte op bag i den forankørende bil.
Heldigvis kom ingen personer noget til ved uheldet, men begge biler fik skader.