Sorø fejrer libanesisk kultur med fest på Torvet

dato

Libanesisk fest på Torvet
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere, udgivet 12. maj 2024

Hvis du undrede dig over det store hvide telt ved Torvet i Sorø den 12. maj, så var det World Libanese Culture Union, der i samarbejde med Valencia havde indbudt til åbningsceremonien for “Lebanese Day in Denmark”. Her blev den libanesiske kultur fejret, med lækre libanesiske livretter på buffeten. I den danske delegation deltog bl.a. Borgmester Gert Jørgensen og rektor for Sorø Akademi, Kristian Jakobsen, og festlighederne begyndte med afsyngelse af den danske nationalsang efterfulgt af den libanesiske.

Den libanesiske kultur er en af ​​de mest forskelligartede kulturer i den arabiske region, gennem tiden påvirket af så forskellige folk som fønikere, assyrere, romere, osmannere, grækere, persere, arabere og franskmænd. Landet har kystlinje til Middelhavet, og gastronomien er derfor dækket ind under begrebet middelhavskost. Her finder man en overflod af plantebaserede fødevarer som bælgfrugter, fuldkorn, grøntsager og krydderurter, ikke mindst persille i retten tabouleh – bulgursalaten.

I teltet denne skønne forårsdag var naturligvis også falafel og baba ganoush på tallerkenen, blandt flere andre specialiteter. Den libanesiske variant af falafel er med både hestebønner og kikærter. Baba ganoush er en slægtning til humus, med den forskel, at hovedingrediensen ikke er kikærter, men aubergine. Ordet er libanesisk/arabisk og direkte oversat betyder “baba” far, mens “ganoush” betyder noget i retning af “forkælet” eller “hengiven”. Til dessert serverede Valencia knasende sprøde og hvinende søde baklava. Baklava er udbredt i hele Mellemøsten, og der findes utallige varianter. I Libanon er filodejen fyldt med forskellige nødder, bl.a. pistache, og fremstillet med orangeblomstvand.

Ingen gik sultne fra teltet, og er du gået glip af specialiteterne fra det libanesiske køkken, må du ikke tøve med at bestille bord hos Café & Restaurant Valencia, hvor de er på menuen.

World Lebanese Cultural Union (WLCU) er en international, sekulær NGO, der samarbejder med libanesiske immigranter overalt i verden, hvorhen de er flygtet fra krigen i Libanon (1975-90). Foreningen fejrer bl.a. libanesiske forfattere og andre kulturpersonligheder, ligesom de kårer Miss Immigrant i forskellige lande.



Støt lokalt og giv Café & Restaurant Valencias Facebookside et like og følg med i, hvad der ellers sker.

Du kan også se mere om Café & Restaurant Valencia på deres hjemmeside.

Kilde: https://www.facebook.com/971171508349205/posts/1014057400727282
Denne artikel er skrevet ud fra virksomhedens Facebookopslag. Indholdet heri er derfor deres og de er afsenderen på indholdet.