Har du grønne hænder – og mod på at gøre en forskel i det fri?
Sætter du en ære i at grønne områder står flot, når du forlader dem? Trives du med en hverdag, hvor du både bruger maskiner, håndkraft og din faglige dømmekraft? Og kan du lide at tingene bliver gjort, frem for blot at blive talt om?
Så er du måske vores nye kollega i et barselsvikariat hos Vej & Park i Sorø Kommune.
Vi tilbyder
Et barselsvikariat i en afdeling med stor variation i opgaverne
- En hverdag i det grønne med frisk luft, ansvar og variation
- Et stærkt kollegialt fællesskab med hjælpsomme og fagligt stolte medarbejdere
- Et miljø, hvor vi løfter i flok – og hvor du gerne må have lysten til at tage en kollega med ud når opgaven kræver det og dele ud af din viden og erfaring
- Mulighed for faglig og personlig udvikling inden for det grønne område
- Moderne maskinpark og fokus på sikkerhed, samarbejde og trivsel
Vi søger
Vi søger en kollega, som:
- Trives med fysisk arbejde udendørs og sætter en ære i et veludført stykke arbejde
- Kan arbejde effektivt både i teams og selvstændigt
- Ser, hvad der skal gøres, og handler på det
- Har erfaring med grøn drift, anlæg eller vedligeholdelse af udearealer
- Kan betjene relevante maskiner og redskaber – eller har lyst og evne til at lære det
- Har kørekort kategori B (gerne BE og/eller C)
- Kan nå arbejdsstedet i Sorø inden for 30 minutter, da deltagelse i vintertjenesten er en forudsætning for ansættelsen
Om os
Vej & Park i Sorø Kommune har ansvaret for vedligeholdelse og drift af kommunens veje og grønne områder.
Vi arbejder i nogle af Sorø Kommunes enestående grønne miljøer med skov, natur og åbne landskaber, hvor vi har fokus på kvalitet, samarbejde og faglig stolthed.
Vores opgaver spænder bredt og inkluderer alt fra vintertjeneste, rottebekæmpelse og vejvedligeholdelse til pleje af grønne områder, beplantning og renholdelse af offentlige rum. Vi sørger for, at de offentlige områder fremstår velholdte og indbydende – og at naturen, bynære arealer og rekreative miljøer bidrager til både trivsel og oplevelser for borgere og besøgende.
Hos os får du en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver i Sorø Kommunes grønne miljøer – fra bynære arealer til skov og natur. Arbejdet følger årstidernes rytme og spænder bredt:
- Klipning af hække og slåning af græsarealer – både manuelt og med maskiner
- Pleje af beplantninger, bede og buskarealer
- Træpleje og beskæring
- Etablering, vedligeholdelse og udvikling af grønne anlæg
- Betjening og vedligeholdelse af maskiner og redskaber – fra hækkeklipper til traktor
- Renholdelse og vedligeholdelse af offentlige arealer
- Deltagelse i vinterberedskabet i vinterhalvåret
Løn og ansættelsesvilkår
Vikariatet er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2026.
Løn i henhold til gældende overenskomst og forhandling med den relevante organisation.
Arbejdsstedet er Industrivej 10 i Sorø, og mødetiden er:
- mandag til torsdag kl. 6.30 til 15.00
- fredag kl. 6.30 til 11.45
Ansættelsesprocedure:
Ansøgningsfrist: den 1. september 2026.
Samtaler afholdes torsdag den 10. september mellem kl. 08.00 til 15.00. Du får besked senest 4. september og kan selv booke tidspunkt via linket i mailen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Jacob Asbjørn Jacobsen, leder af Vej, Park og Trafik, telefon 20 41 01 29
- Sune Rasmussen, driftsleder Vej og Park, telefon 20 59 49 35 (ferie i uge 28+29)
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Vej, Park og Trafik, Industrivej, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/88b7ab33-5497-4711-8d23-81744aa66486