BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det Nære Sundhedsvæsen søger en faglig kompetent og udviklingsorienteret HR specialkonsulent.
Brænder du for at være i en organisation, hvis primære opdrag er at transformere sundhedsvæsenet og bidrage til den nationale dagsorden om at levere borgernære sundhedsydelser?
Trives du på en ambitiøs arbejdsplads, hvor professionel og målrettet betjening af ledelsen er i højsædet?
Er du analytisk, udviklingsorienteret og garant for robuste administrative processer, så er stillingen muligvis noget for dig?
Velkommen til dit teamDet Nære Sundhedsvæsen er organiseret i forskellige funktionsområder af administrativ og klinisk karakter. Vi er ca. 250 faste medarbejdere, udover personale ansat i sæsonvaccinationen, eHospitalet og regionens lægevagt.
Sekretariat og Digitalisering er én af stabsfunktionerne, med ca. 50 medarbejdere, som varetager administrative opgaver indenfor:
- Service og administration
- Ledelsesbetjening og –udvikling
- Arbejdsmiljø og HR
- Lægevagtssekretariat
- Vagtplanlægning
- Logistik og bygninger
- Digital understøttelse
- Digital kommunikation
Stillingen som HR-specialkonsulent tilhører ”Arbejdsmiljø og HR” og refererer til sekretariatschefen.
Der venter dig mange spændende opgaverDu vil komme til at arbejde med en bred pallette af varierende HR-opgaver, herunder sparring med lederne omkring personalespørgsmål, assistance ved rekrutteringer samt udarbejdelse af diverse statistikker til ledelse og MED-udvalg. Du varetager selvstændigt dialogen med Koncern HR i forhold til tolkning af aftaler og overenskomster og du bistår med din HR-viden bredt i organisationen.
En væsentlig opgave vil være at betjene organisationens MED-udvalg dvs. sikre processer og kvalificerede sagsfremstillinger, hvor du i samarbejde med de øvrige i MED-teamet planlægger, koordinerer og udfærdiger materiale til udvalgsmøderne.
I samarbejde med dine kolleger vil du få til opgave at koordinere processen vedr. den årlige APV-/trivselsundersøgelse og efterfølgende analysere resultatet. Du er også en væsentlig spiller ift. planlægning og koordinering af lokallønsforhandlingerne, hvor du i samarbejde med ledelsen og Koncern HR tilrettelægger forløbet.
Vi forestiller os, at du kommer til at arbejde med følgende opgaver:
- Give ledelsesstøtte til håndtering af personalejuridiske sager samt bistå ved lønforhandlinger
- Hjælpe og vejlede ledelsen ved personaleadministrative spørgsmål indenfor aftaler og overenskomster
- Understøtte og vejlede ledere i rekrutteringens faser, herunder hjælpe med udarbejdelse af stillingsopslag og vejlede om lønniveau
- Kvalitetssikre personalejuridiske grundlag
- Understøtte MED-organisationen ift. udarbejdelse af sagsindstillinger og andet materiale til udvalgsmøder
- Bistå sekretariatschefen med support og sparring ift. personalesager og HR generelt
- Har en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse indenfor opgaveporteføljen og gerne erfaring indenfor det offentlige område
- Har bredt kendskab til personalejura, overenskomster og lønforhandling og stor interesse for HR opgaver
- Kan analysere komplekse problemstillinger, identificere løsningsforslag og sikre implementering af disse i tæt samarbejde med kollegaer
- Er en stærk skribent med kompetencer indenfor sagsfremstillinger og god forvaltning. Du er velbevandret i HR systemer
- Er struktureret, ansvarlig og fleksibel med et udviklingsorienteret blik
- Har solid talforståelse og en reflekterende og analytisk tilgang
- Evner at varetage rollen som procesleder med fokus på involvering af interessenter og at få opgaver helt i mål
- Har et højt fagligt niveau, som bruges til systematisk forbedring af HR processer og indhold – herunder sikre, at viden forankres hos øvrige HR kollegaer
- Er en god formilder, med fokus på at oversætte komplekst indhold til modtager
- Kan lede dig selv og prioritere opgaveløsning under hensyn til trivsel og kerneopgaverne
- Er serviceminded i opgaveløsning og nysgerrig efter samarbejdspartneres input til kvalificering af slutprodukter
- Er detaljeorienteret uden at miste overblikket – også ved korte deadlines
- Skaber gode arbejdsrelationer, har en positiv og tillidsskabende tilgang og løser opgaver i et tæt samspil med dine kollegaer
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat pr. 1. maj 2024.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Regionshuset i Sorø. Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.
Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vil du gøre karriere hos osSend os din ansøgning og relevante beviser senest den 10. marts 2024.
Vi forventer, at første samtalerunde afvikles den 18. marts 2024.
Anden samtalerunde forventes afviklet den 22. marts 2024.
Kontakt os gerneHar du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne sekretariatschef Dorthe Fischer Mathiesen på dml@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.
Om Det Nære SundhedsvæsenDet Nære Sundhedsvæsen varetager de sundhedsopgaver som ligger før og efter sygehusdelen.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag.
Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære SundhedsvæsenAf supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrund for Det Nære Sundhedsvæsens vision:
Derudover kan du også se mere her:
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990309